Annonce
Kendte3 timer siden

Erik Damgaard gør det igen: Sælger firma for milliardbeløb

Den kendte it-iværksætter har for anden gang solgt en virksomhed, der bliver værdisat til et milliardbeløb. Denne gang håber han dog på at passe på pengene
Erik Damgaards liv har været noget af en rutsjebanetur siden slutningen af 90'erne. Men nu er han helt på toppen igen.
Erik Damgaards liv har været noget af en rutsjebanetur siden slutningen af 90'erne. Men nu er han helt på toppen igen.
 Foto: Dan Mariegaard
Annonce

LÆS OGSÅ: Erik Damgaard hæver mega-udbytte

Han har gjort det igen.

It-iværksætter og tidligere realitydeltager Erik Damgaard er blevet medlem af en ganske eksklusiv klub, der har formået at stifte og efterfølgende sælge to virksomheder med en værdisætning på et milliardbeløb.

Det skriver Børsen.

Der er tale om it-virksomheden Uniconta, som leverer regnskabssoftware. Her har 64-årige Damgaard solgt aktiemajoriteten til den tyske kapitalfond Bregal.

Parterne vil godt nok ikke fortælle det præcise beløb, men ifølge Børsens oplysninger ender virksomheden med at blive værdisat til mellem 1,8 og 1,9 milliarder kroner.

Erik Damgaard ejede inden salget godt 58 procent af Uniconta, men efter salget er hans ejerandel nede på 30 procent, lyder det. Såfremt Børsens værdiansættelse er korrekt, kommer der altså et trecifret millionbeløb - omkring en halv milliard kroner - ind på kontoen hos iværksætteren.

Annonce

- Hvis jeg ikke dummer mig lige så meget som sidste gang, er jeg jo home free økonomisk. Hvis jeg skal lære lidt af de gamle fejl, så er det, at man skal blive ved med at lave det, du er god til, og det forsøger jeg at gøre nu i Uniconta, siger han til mediet.

Har prøvet det før

Det er nemlig ikke en ny følelse for Erik Damgaard at sælge en virksomhed for et svimlende beløb. I 80'erne stiftede han Damgaard Data med sin bror, Preben, som i 2022 gik bort.

Annonce

Regnskabssoftwareselskabet gjorde brødrende milliardærer omkring årtusindsskiftet, hvor selskabet først blev børsnoteret, året efter fusionerede med Navision Software og i 2002 blev solgt til Microsoft for 11 milliarder kroner.

I den brede offentlighed blev Erik Damgaard efterfølgende især kendt for forholdet til Anni Fønsby, som han mødte i 2007.

Parret blev hurtigt en fast del af diverse medier, ligesom man også kunne følge dem på tv. I starten af 2009 blev de gift, men allerede få måneder senere sluttede ægteskabet.

Annonce

Efterfølgende ramte han bunden og tabte i starten af 10'erne størstedelen af sin formue, hvorefter han måtte starte helt forfra igen med Uniconta.

Men nu er der altså igen for alvor penge på kontoen hos Erik Damgaard, der til daglig bor i Brasilien med hustruen Renata.

Annonce

Sponsoreret indhold