
Peter Madsen, Britta Nielsen og Field's-manden: Sass Larsen skriver sig ind i farligt selskab

LÆS OGSÅ: Onsdag sker det: Remee risikerer at miste kørekortet
Når Henrik Sass Larsen torsdag slår øjnene op, er det formentlig til en af de vigtigste dage for den tidligere finansminister - både privat og karrieremæssigt.
Her risikerer han nemlig at blive dømt for de omfattende anklager om besiddelse af en børnesexdukke og overgrebsmateriale af børn, som han står over for - han nægter sig skyldig i alle anklager.
Det kommer til at ske i den historiske Københavns Byret, der siden starten af 1800-tallet har sendt kriminelle borgere i fængsel, og ikke mindst den notoriske retssal 60.
Her har nogle af landets farligste forbrydere siddet til skue i midten af salen, helt ligesom Henrik Sass Larsen med alt sandsynlighed kommer til det torsdag.
Det er Henrik Sass Larsen tiltalt for
Danmarks tidligere finansminister Henrik Sass Larsen er tiltalt for tre forskellige forhold, hvoraf to handler om besiddelse af en meget stor mængde børneporno.
5. juli 2023 ransagede Københavns Politi den tidligere politikers hjem i landets hovedstad, hvor "6242 billeder og 2231 filmsekvenser, heraf 1750 billeder og 648 filmsekvenser i kategori 1, 4240 billeder og 1386 filmsekvenser i kategori 2, samt 252 billeder og 197 filmsekvenser i kategori 3," blev fundet.
Kategori 3 er den værste kategori inden for børnepornografi.
Også "en barnedukke konstrueret med et seksuelt formål for øje, idet den var opskåret i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening", fandt politiet under den første ransagning 5. juli 2023.
Så skulle man tro, at politiet havde fundet alt, der var kommet efter - men ordensmagten kiggede også forbi Henrik Sass Larsen i februar 2024, hvor der igen blev fundet overgrebsmateriale af børn.
Denne gang fandt de dog "kun" tre billeder og 16 videoer med "seksuel materiale af personer under 18 år" på en iPhone og en bærbar computer.
Henrik Sass Larsen: - Det var research
Henrik Sass Larsen benægter alle anklager, og har fra starten påstået, at han downloadede den enorme mængde materiale for at lave research.
Han fortæller selv, at han blev seksuelt misbrugt som barn, og at han for år tilbage modtog en video, der angiveligt viste et overgreb begået mod Sass Larsen som treårig.
Københavns Byrets retssal 60: Højtprofilerede og drabelige sager
Københavns Byret er landets største byret, men det betyder ikke, at de samtidig har landets største retssal.
Retssal 60 i Københavns Byret er til gengæld det mest benyttede, når det kommer til højtprofilerede sager, som sætter dagsordenen landet over.
Som for eksempel da ubådsbyggeren Peter Madsen var i retten for det bestialske drab på den svenske journalist Kim Wall i 2018.
Her var det i lige netop retssal 60, at Peter Madsen prøvede at bedyre sin uskyld i den forfærdelige sag, hvor Kim Wall tog med ubåden "Nautilus", hvor ubådsbyggeren dræbte den erfarne journalist.
Peter Madsen blev i februar 2018 dømt til fængsel på livstid for det brutale drab.


Stjal 117 millioner fra Socialstyrelsen
Hele Danmark fulgte intenst med, da politiet efterlyste den nu svindeldømte Britta Nielsen tilbage i 2018, fordi hun angiveligt havde stjålet et trecifret millionbeløb fra Socialstyrelsen.
Det lykkedes den dengang 64-årige svindler at være på flugt i flere uger, inden hun blev fundet af Sydafrikansk politi på et hotelværelse i Sandton, der er en forstad til millionbyen Johannesburg.
24. oktober 2019 blev Britta Nielsen kørt til Københavns Byret retssal 60, hvor hun skulle forklare, hvordan der var forsvundet et trecifret millionbeløb fra de såkaldte satspuljer - Britta Nielsen arbejdede som sagsbehandler for Socialstyrelsen fra 1977 til 2018.
I februar året efter blev Britta Nielsen kendt skyldig i svindel for 117 millioner kroner. Hun blev samtidig idømt seks år og seks måneders fængsel.

Blev væk fra retten sidst: Nu skal Britta Nielsen svigersøn Kian Omid Mirzada igen for retten

Field's sagen: Danmark største masseskyderi
Da en ung mand bevægede sig ind i Field's 3. juli 2022, var det med hensigten om at dræbe så mange som muligt med den riffel, som han forinden havde taget fra sin far.
Det konstaterede dommer Jens Stausbøll foran et stuvende fyldt retslokale 60 i Københavns Byret.
Tre personer mistede livet, mens fire andre blev direkte såret af skud - den dengang 23-årige endte med at blive dømt for tre drab og hele 30 drabsforsøg.


Danmarks bedste sikrede hospital: Det vidste du ikke om "Sikringen"
Retssagen blev - ligesom torsdagens mod Henrik Sass Larsen - behandlet i retssal 60, hvor den fremmødte presse gennemgik en massiv mængde sikkerhedskontrol for at blive lukket ind i retslokalet.
Går efter frifindelse
Den tidligere finansminister nægter sig skyldig i alle anklager, og torsdag går den 50-årige tidligere politiker efter en pure frifindelse.
Dette selv om han i BT-podcasten "Q&co" har erkendt, at han har downloadet den store mængde overgrebsmateriale af børn - og i flere tilfælde betalt for det.
Henrik Sass Larsen har i forbindelse med sagen udgivet bogen "Tilbageslag", som er en form for forsvarstale for ministeren.
En forsvarstale, som meget få danskere har læst.
Sagen mod Henrik Sass Larsen begynder torsdag morgen ved Københavns Byret - der er også afsat en retsdag 1. september, men det er foreløbigt udelukkende en reservedag, hvis alt ikke går som forventet torsdag.
SE og HØR følger sagen