Efter "Bachelorette": Her er sandheden om nytårsfesten

LÆS OGSÅ: Så strenge er reglerne i ”Bachelorette”: Buret inde og kollektivt straffet
Mellem jul og nytår - tættere på nytår end på jul, understreger Mai Cermeño - blev hun og Alexander Wessel Rasmussen enige om, at de var enige om at stoppe forholdet.
Cirka samtidig trak Victor Emil Busk endegyldigt i bremsen for det ligeledes uligevægtige forhold til Emma Sofie Nielsen.
Men det blev ikke et ensomt singlenytår for nogen af de to bachelorettes. Få dage efter stod de nemlig til festlig nytårsfejring med tre af deres ellers kasserede mænd: Nicolaj Westergaard, Anton Bossano Prescott og Frederik Ottosen.
Det fortæller alle i reunionafsnittet "Efter den sidste rose".
Her kommer det også frem, at Emma og Mais nyslåede eks'er, Victor Emil og Alexander, ikke var inviteret med til festen.
Nu forklarer tre af de implicerede, hvordan det hele hænger sammen.
Til SE og HØR siger Anton Bossano Prescott, at nytårsfesten for hans og Mais vedkommende blev planlagt allerede inden de to mødtes under "Bachelorette"-optagelserne i Mexico.
- Det er lidt en løbende ting i programmet, at mig og Mai, når vi ses til mingle og drikker champagne, snakkede om, at vi havde holdt nytår samme sted året før og vidste, at vi skulle på samme bar igen, forklarer han.
- Så spurgte hun, om hun ikke skulle købe billet for mig, for jeg havde jo ikke min telefon. Så snakkede Frederik og jeg om at gøre det, og Mai tog Emma med. Så det var et stort venue med mange andre, det var ikke kun os fem.

Som en af dem, der ikke var inviteret til nytårsfesten, kan Alexander godt forstå, at de fem mødtes, når de nu skulle være på samme bar den aften. Men han ville gerne have været med.
Han kendte dog til planerne.
- Jeg vidste godt, de skulle holde nytår sammen, så det var ikke den store chokafsløring til sandhedsfrokosten, siger Alexander, der er ærgerlig over ikke at have været med.
- Det er pisseirriterende ikke at være inviteret. Jeg forstod det godt, fordi de er der med deres egne venner, og så bliver det også mærkeligt og forvirrende det hele. Så jeg forstår godt, at vi (Alexander og Victor Emil, red.) ikke skal være der. Men jeg ærgrer mig også over ikke at være med.
- Men de havde planlagt det, allerede inden de tog af sted (til optagelserne i Mexico, red.), så kunne de lige så godt sige hej.
En lidt mere fåmælt Victor Emil, som kun vil kommunikere på skrift, svarer følgende om ikke at være inviteret med til nytårsfesten, som Emma til gengæld deltog i med hans konkurrent, Anton:
- Begge dele var okay med mig. Jeg ved jo godt, at de også har en relation og en rejse sammen og har en god relation i dag, og jeg ser det ikke, som om jeg blev valgt fra eller ikke inviteret.
LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-hemmeligheder: Alt det, du ikke ser på tv