Så strenge er reglerne i ”Bachelorette”: Buret inde og kollektivt straffet
Når der er langt mellem dates og optagelser, må "Bachelorette"-mændene kigge hinanden dybt i øjnene og finde på noget at lave sammen.
Det er nemlig ikke tilladt for dem at forlade villaens område.
Det – og mange andre detaljer om regler for de medvirkende – afslører Stig Henriksen og Adam Sandgaard i SE og HØRs "Sladderministeriet".
– Der var ét tidspunkt dernede, hvor jeg virkelig havde brug for at trække mig og lige få noget luft, og så snakkede jeg med en af vores deltageransvarlige. Så gik vi lige en tur, hvor vi gik uden for huset. Det skete én gang, fortæller Adam Sandgaard.
Heldigvis var det en skøn villa med pool og træningsbaner, men der var altså ikke noget med at gå en tur alene, selv om den ikke stod på optagelser.

Kollektiv straf i "Bachelorette"
Ville mændene tale med dem derhjemme eller måske bare scrolle lidt på Instagram, måtte de pænt vente til den ene gang om ugen, hvor de fik en time med deres telefoner.
– Hver fredag fik vi én time, hvor vi måtte have vores mobil, siger Stig og fortsætter:
– Der var så NOGEN, der valgte at TAGE mobilerne, så det fik vi faktisk afskaffet igen. Så fik vi ikke mobiltid.
Hør Adam og Stig fortælle om reglerne i videoen øverst i artiklen
Du kan også se hele interviewet om, hvordan det i virkeligheden er at være med i "Bachelorette", i episode 30 af "Sladderministeriet" her: