Anklager (igen) Tessie Skovly for bedrageri: - Jeg føler mig dum og naiv

TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
Bedragerisag mod Tessie Skovly droppet: - Jeg er blevet holdt for nar
Meget tyder på, at den er gal igen.
SE og HØR har siden sommeren 2023 skrevet om den tidligere "Ex on the Beach"-deltager Tessie Skovly, der af flere virksomheder bliver anklaget for bedrageri.
Flere virksomhedsejere har tidligere fortalt til SE og HØR, at Tessie Skovly har modtaget penge for at reklamere for deres varer/produkter på Instagram.
Men aftalerne blev tilsyneladende aldrig overholdt - og pengene beholdte den tidligere "Ex on the Beach"-deltager angiveligt selv.
Nu mener Therese Vilrik, der ejer kunstvirksomheden VilrikVilrik, at Tessie Skovly har taget røven på hende og virksomheden.
Tessie dømt for bedrageri
Tessie Skovly er tidligere dømt for bedrageri.
I april 2020 blev hun idømt tre måneders ubetinget fængsel - en dom, som hun skulle afsone med fodlænke.
Tessie Skovly havde solgt dyre tasker og tøj over nettet, som køberne aldrig fik, selvom de havde betalt for det.
Den tidligere realitydeltager skulle også betale erstatning til de i alt 173 personer, som hun havde snydt.
Et beløb, der lød på 164.425 kroner.
På Facebook findes der i dag en gruppe med navnet "STOP TESSIE VITALI/SKOVLY (svindler) med godt og vel 3.800 medlemmer, hvor folk deler deres opleveser med Tessie Skovly.
Therese Vilrik fortæller til SE og HØR, at hun tilbage i december indgik et samarbejde med Tessie Skovly, der blev betalt 2.500 kroner for at reklamere for et kunstværk.
SE og HØR har set kontrakten samt korrespondancerne mellem kunstvirksomheden VilrikVilrik og Tessie Skovly.
Her fremgår det, at tv-kendissen skulle poste opslag og stories af kunstværket, indtil 8.000 kroner, som værket koster, var tjent ind.
Men ifølge Therese Vilrik skete det aldrig, og de 2.500 kroner beholdt Tessie Skovly angiveligt selv.
- Hun (Tessie Skovly, red.) sagde på et tidspunkt, at hun var i gang med at flytte. Hun påstod, at det var derfor, at hun ikke kunne overholde aftalen i den periode.
- På et tidspunkt havde jeg ikke hørt fra hende i lang tid, og så fandt jeg ud af, at hun havde blokeret mig. Så googlede jeg hende, og så dukkede der jo bare alle mulige overskrifter op med bedrageri og vold.
Dum og naiv
Ifølge Therese Vilrik blev kontrakten mellem hende og Tessie Skovly underskrevet i januar - men det var først i juni, at Therese Vilrik læste bedrageri-anklagerne mod tv-kendissen i SE og HØR.
- Jeg føler mig delvis dum og naiv. At jeg så ukritisk indgik et samarbejde. Og jeg har det dårligt over, at alle de andre virksomheder angiveligt også er blevet snydt.
SE og HØR kunne i november 2023 fortælle, at i alt ni virksomheder har meldt den tidligere "Ex on the Beach"-deltager til politiet for bedrageri.

Men politiet har oplyst, at de mange sager mod Tessie Skovly er færdigefterforsket.
- Jeg forstår ikke, hvordan hun (Tessie Skovly, red.) kan slippe af sted med det. At snyde så mange mennesker på sådan en måde.
- Jeg synes, at det er virkelig tarveligt, lyder de afsluttende ord fra Therese Vilrik.
SE og HØR har igen-igen forsøgt at få en kommentar fra Tessie Skovly i forhold til anklagerne - det har dog ikke været muligt.
SE og HØR har været i kontakt med Østjyllands Politi i forhold til de nye anklager mod Tessie Skovly.
Politikredsen oplyser, at de ikke udtaler sig om "personsager".
Therese Vilrik og VilrikVilrik er blandt flere virksomheder, der anklager Tessie Skovly for bedrageri.
Nedenunder kan du læse meget mere Tessie Skovly og anklagerne om bedrageri.
Tessie Skovly anklages for bedrageri
Bedragerisag mod Tessie Skovly droppet: - Jeg er blevet holdt for nar
Tessie Skovly anklaget for snyd: - Andre skal ikke stå model til den her opførsel
Tessie Skovly anklaget for snyd: - Sagen er færdigefterforsket
Nye anklager mod Tessie Skovly: - Hun snød mig for 17.000 kroner
Anklager om snyd: Flere virksomhedsejere melder nu Tessie Skovly til politiet
Advokat om Tessie Skovly-sager: - Meld det til politiet
Nye anklager mod Tessie Skovly: - Hun er den største fusker
Tessie Skovly meldt til politiet: - Jeg håber, hun bliver straffet