Kendte8. november 2023

Tessie Skovly anklaget for snyd: - Andre skal ikke stå model til den her opførsel

Sagen mod Tessie Skovly er færdigefterforsket. Michael Nedergaard - der blandt andet anklager den tidligere realitydeltager for snyd - håber, hun bliver dømt
Tessie Skovly vil ikke snakke med SE og HØR.
Tessie Skovly vil ikke snakke med SE og HØR.
 Foto: Lars H. Laursen

Kender du mere til sagen? Eller har du også oplevet snyd med en influencer? Så hører vi gerne fra dig. Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Tessie Skovly anklaget for snyd: - Sagen er færdigefterforsket

Onsdag kunne Østjyllands Politi oplyse til SE og HØR, at sagen mod Tessie Skovly nu er færdigefterforsket.

Den tidligere "Ex on the Beach"-deltager bliver af flere virksomheder anklaget for snyd, og nu skal jurister ved anklagemyndigheden vurdere, om der er beviser nok i sagen til, at Tessie Skovly vil blive dømt.

Nyheden om, at sagen mod Tessie Skovly endelig er færdigefterforsket, glæder Michael Nedergaard.

Han er blandt de mange virksomhedsejere, som SE og HØR har talt med, der anklager den tidligere realitydeltager for snyd.

- Det har været en lang proces, og jeg ser frem til at få sat et punktum.

- Med håb om, at retssamfundet fungerer, og at det har en konsekvens - når det, hun (Tessie Skovly, red.) har gjort - snyder og bedrager folk, fortæller Michael Nedergaard til SE og HØR.

Michael Nedergaard håber, at Tessie Skovly bliver straffet.
Michael Nedergaard håber, at Tessie Skovly bliver straffet.
 Privatfoto

Michael Nedergaard mener, at Tessie Skovly har snydt ham for 1500 kroner. Men ifølge ham er det ikke pengene, der har ligget til grund for politianmeldelsen.

- Mit mål med anmeldelsen har været, at andre i fremtiden ikke skal stå model til den her opførsel, og jeg håber, det har gjort en forskel.

- Nu ser jeg frem til at få svar på, om der kan rejses en retssag, for jeg håber ikke, at man i vores stolte land kan få lov at gå fri efter de her sager, lyder de afsluttende ord fra Michael Nedergaard.

Tidligere dømt for bedrageri

Tessie Skovly er tidligere dømt for bedrageri.

I april 2020 blev hun idømt tre måneders ubetinget fængsel - en dom, som hun skulle afsone med fodlænke.

Tessie Skovly havde solgt dyre tasker og tøj over nettet, som køberne aldrig fik, selvom de havde betalt for det.

Den tidligere realitydeltager skulle også betale erstatning til de i alt 173 personer, som hun havde snydt.

Et beløb, der lød på 164.425 kroner.

På Facebook findes der i dag en gruppe med navnet "STOP TESSIE VITALI/SKOVLY (svindler) med godt og vel 3.900 medlemmer, hvor folk deler deres opleveser med Tessie Skovly.

SE og HØR har i de seneste seks måneder skrevet om Michael Nedergaard og stribevis af andre virksomhedsejere, der alle mener, at Tessie Skovly har snydt dem.

Derudover er der flere privatpersoner, der sender beskyldninger mod den tidligere realitydeltager om fusk på nettet.

Ifølge virksomhederne har tv-kendissen modtaget penge for at promovere deres varer på Instagram, men virksomhederne mener, at Tessie Skovly ikke har holdt sin del af aftalen.

Og pengene, som Tessie Skovly blev betalt for samarbejdet, har hun tilsyneladende selv beholdt.

Det er ikke første gang, at Tessie Skovly bliver kædet sammen med snyd.
Det er ikke første gang, at Tessie Skovly bliver kædet sammen med snyd.
 Foto: Lars H. Laursen

SE og HØR har i de seneste seks måneder forsøgt at få en kommentar fra Tessie Skovly, hvilket ikke har været muligt.

Tv-kendissen har blokeret journalistens telefonnummer samt SE og HØR på Instagram.

Michael Nedergaard er blandt ni virksomhedsejere, der har anmeldt Tessie Skovly til politiet.

Sponsoreret indhold