
Prinsesse Kate overrasker midt i kræftbehandling: Vil heppe på dem

LÆS OGSÅ: Viser sig for første gang i et halvt år
Det begyndte med stor mystik og mange rygter om, hvorfor prinsesse Kate, 42, pludselig var væk fra offentligheden.
Så kom forklaringen i form af en video, hvor den britiske prinsesse afslørede, at hun er ramt af kræft og fortsat modtager behandling.
Siden har vi ikke hørt vanvittigt meget til hende - eller set den meget populære skikkelse offentligt.
Hun og prins William har da også understreget, at hendes fokus er familien og deres børn. Og det forstår man godt.

Men søndag overrasker prinsessen ifølge flere britiske medier ved at møde officielt op til finalen i Wimbledon.
Det bliver således hende, der skal overrække trofæet til enten serbiske Novak Djokovic, 37, eller spanske Carlos Alcaraz, 21.
Desværre for de danske fans nåede Holger Rune endnu engang ikke langt nok til en finaleplads.

Mens prinsesse Kate viser herrerne den ære at heppe på dem, er der ingen spor af hende i dag, hvor kvinderne spiller deres finale i samme turnering.

Prins William giver opdatering på prinsesse Kate: Hun har det bedre
Her spiller tjekken Barbora Krejcikova, 28, mod italienske Jasmine Paolini, 28.
Kampen går i gang klokken 15 dansk tid. Tidspunktet gælder i øvrigt også herrernes finale søndag.

Måber over det
I begyndelsen af juni blev Novak Djokovic opereret i knæet og var selv i tvivl om, hvorvidt han ville blive klar til at spille ved Wimbledon.
Nu, lidt mere end en måned senere, står den serbiske stjerne i Wimbledon-finalen.
- Det er ret surrealistisk. Da jeg kom til Wimbledon, var jeg usikker på, om jeg skulle deltage, indtil der var tre-fire dage til turneringen, siger Djokovic ifølge dpa.
- Så jeg er virkelig, virkelig glad for at nå finalen. Så langt tænkte jeg ikke, da jeg spillede de første par kampe. Jeg tænkte bare på at bevæge mig godt og ikke komme til skade, siger han.