Kongelige6. juni 2024

Prins William giver opdatering på prinsesse Kate: Hun har det bedre

I marts stod prinsesse Kate frem og afslørede, at hun har kræft. Nu fortæller prins William, at ”det går bedre” med ægtefællen
Prins William giver nu en sjælden opdatering på, hvordan det går med prinsesse Kate, som i marts fortalte, at hun har kræft.
Prins William giver nu en sjælden opdatering på, hvordan det går med prinsesse Kate, som i marts fortalte, at hun har kræft.
 Foto: Jordan Pettitt/AFP/Ritzau Scanpix & Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Nu giver prins William en opdatering på, hvordan det går med Kate.

Det sker i forbindelse med jubilæumsdagen for D-dag, hvor både prins William, dronning Camilla og kong Charles var at finde til et stort arrangement i Portsmouth sammen med en række veteraner.

En af veteranerne fik sig en kort samtale med prins William, og her blev han spurgt ”om hans kone har det bedre”.

– Ja, hun har det bedre. Hun ville have elsket at være her i dag

– Jeg huskede alle på, hvordan hendes bedstemor tjente ved Bletchley. Så hun havde en del tilfælles med nogle af kvinderne her, som også var ved Bletchley, som aldrig talte om noget indtil slutningen.

I slutningen af maj afslørede en kilde tæt på prinsessen, at der kunne være lang tid til, at hun ville vende tilbage til jobbet.

Det britiske hof har allerede ifølge Daily Mail meldt ud, at prinsesse Kate ikke deltager i Colonel’s Review, som finder sted den 8. juni.

Colonel’s Review er den store øvedag inden det traditionsrige Trooping the Colour, som i år finder sted den 15. juni.

Sponsoreret indhold