Anne-Mette Rasmussen: Nyt fruejob

Det kan være svært at finde sin plads, når man kun er vedhæng. For mens Anders Fogh Rasmussen rejser verden rundt som NATO's generalsekretær, har 51-årige Anne-Mette Rasmussen ikke anden funktion end at smile pænt i baggrunden.
Indtil nu i hvert fald.
Efter at Anne-Mette Rasmussen har optrådt som glad amatør i "Vild med dans", vil fruen nu åbne et ballokale med et helt nyt dansekoncept i Bruxelles. Det skriver Her&Nu.
Ingen uddannelse
Normalt tager en kvalitetsuddannelse til danselærer op til 3 år, men det bekymrer tilsyneladende ikke rigmandskonen.
- Det er ikke et danseinstitut, jeg åbner, men jeg vil give statsmænd fra 25 lande, plus deres fruer, motion og livsglæde gennem Ballroom Fitness, udtaler Anne-Mette Rasmussen.
Det er fint, mener danseinstruktøren Soffi Dalsgaard. Bare hun holder det inden for sine evner.
- Anne-Mette er dygtig på sit niveau, men der er ingen sportsdansere, der vil have undervisning af hende. Det er klart. Almindelige mennesker kan dog sagtens få noget ud af det.