Nyheder29. juli 2009

Anne-Mette Rasmussen: Nu flytter vi

Danserinden og eksstatsministeren er klar til at rykke ind i domicilet i Bruxelles
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/juli/anne-mette-og-anders1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Efter en netop overstået ferie i sommerhuset i Frankrig har Anne-Mette og Anders Fogh Rasmussen haft travlt med at pakke igen. Men denne gang har det været noget mere omfangsrigt.

På lørdag flytter de nemlig til Bruxelles, hvor han som bekendt skal virke som NATOs generalsekretær.

For Anne-Mette er det lidt vemodigt, samtidig med at hun selvfølgelig også glæder sig til de nye udfordringer.

- Vi har brugt de sidste par dage på at sige farvel til naboer, venner og familie. Det er jo aldrig det sjoveste at flytte. Specielt ikke det praktiske, siger hun til B.T.

Selv om den treetagers lejlighed, de flytter ind i, er fuldt møbleret, har fru Rasmussen valgt at tage en del af sine egne møbler med, så hun selv kan sætte lidt præg på hjemmet.

Desuden vil hun til stadighed komme hjem til Danmark. "Vild med dans" er gået hende så meget i blodet, at hun slet ikke kan undvære det, så når programmet løber af stablen engang til efteråret, vil hun være fast inventar blandt publikum, siger hun til B.T.

Sponsoreret indhold