
Alicia skal giftes med... et AI-hologram

Hvis du kunne designe den perfekte kæreste, ville du så vælge, at vedkommende skulle være som dine eks'er?
Næppe. Men det er i hvert fald, hvad 57-årige Alicia Framis har gjort.
Her er det nyeste sextech til mænd
Framis har trænet en AI på blandt andre sine eks-kærester, og derefter udviklet et hologram, Ailex, som hun skal giftes med til sommer.

Tilsyneladende er den hollandske kvinde ikke tosset, men derimod en techtosset kunster. Som mener, at den type hologrammer kan være et bud på fremtidige forhold.
Alicia skriver på sin hjemmeside:
'Kærlighed og sex med robotter og hologrammer er en uundgåelig kendsgerning. De er fantastiske ledsagere, der udtrykker empati. Vi har allerede oplevet, hvordan telefonerne reddede verden fra ensomhed og udfyldte tomrummet i menneskelivet. Nu kan hologrammer som interaktive tilstedeværelser i vores hjem gå endnu længere.'
Du kan følge Alicia og Ailex' samliv på instagram:
Ensomhed
For Framis, der er uddannet astronaut(!), handler det om, hvordan vi som mennesker kan takle ensomheden. Således mener hun, at Ailex og lignende AI'er og hologrammer kan udfylde et tomrum for en helt særlig gruppe mennesker:
Virtual reality booster din onani
'Jeg ville elske at give min sjæl og min krop til videnskaben og kunsten for at udvikle dybere relationer og hjælpe mennesker med medfødte eller erhvervede sygdomme, begrænsede fysiske evner (handicap), kønsubalance i nogle lande, andre sociale krav og stereotyper i forskellige kulturer, og dem, der har oplevet traumer eller lider af agorafobi, vansiring eller frygt.'

Sådan er mænd med sexdukker
Kunstneren, der tidligere har boet sammen med en mannequindukke(!!), tror også, at folk, som har oplevet traumer og seksuelt misbrug, kan bruge denne teknologi som et terapeutisk redskab til at genvinde et normalt forhold til det modsatte eller samme køn.
Bizarre forhold
Forhold, der ikke helt lever op til den globale standardmodel for kærlighed, har tidligere figureret i medierne. Svenskeren Eija-Ritta Eklöf 1979 giftede sig med Berlinmuren og tog efternavnet Berliner-Mauer. Vi formoder, hun er enke i dag. Amerikaneren Erika giftede sig i 2007 Eiffeltårnet i Paris og blev til Erika Eiffel.
En 30-årig kvinde med det givetvis selvopfundne navn Amethyst Realm har i flere år haft sex med spøgelser. Og som om det ikke er åndet nok, så hævder den britiske spirituelle guide nu, at hun også vil have et barn med sin favoritspøgelses-elsker.
Amerikanske Christopher Stokes, kunster og AI-aktivist, hvad det så end betyder, har giftet sig med en chatbot, som hedder Mimi. Den chatbot har han så købt en sexdukke-krop til. Han er tit på dates med Mimi.

Dansk sexolog vil ændre din måde at date
Den logiske følge på disse selvoptagede måder at dyrke kærligheden er at gøre som Emmajane Love. Hun har giftet sig med sig selv.
Den dengang 33-årige Love var blevet skuffet over, hvor svært det var at finde Den eneste ene, så hun valgte en sikker vinder:
- Jeg committede mig til det her, fordi jeg vil prioritere mig selv først, sagde Love, der købte vielsesring og svor, at hun ville være tro mod sig selv.
Hun lever dog i et åbent forhold med sig selv. Hun kalder det sologami.
