Kendte19. februar 2024

Kæmpe karriereskift: Joey Moe springer ud som filminstruktør

Den danske popstjerne Joey Moe har instrueret den kommende spillefilm "Ripple", som har ingen ringere end Ulrich Thomsen på rollelisten
Joey Moe debuterer som spillefilmsinstruktør.
Joey Moe debuterer som spillefilmsinstruktør.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Joey Moe: - Det gjorde mig sindssygt ked af det

De fleste millennials kender ham nok bedst som den Nexus Music-popstjerne, der i 00'erne hittede med sange som "Flip It (Like a DJ)" og "Yo-Yo".

Men der er sket meget, siden Joey Moe blev opdaget som bare 17-årig, og nu er den 38-årige danske stjerne klar til at kaste sig over en helt anden del af underholdningsindustrien.

Joey Moe har nemlig både skrevet og instrueret den kommende psykologiske thriller "Ripple", som Diêm Camille, Rasmus Hammerich og Ulrich Thomsen alle medvirker i.

Beslutningen om at følge drømmen om at skrive og instruere kom i kølvandet på coronapandemien i 2020, og allerede i 2021 blev han optaget på den aarhusianske filmskole Super8.

Diêm Camille spiller rollen som Lotus i "Ripple". Hun har tidligere medvirket i DR-serien "Bad Bitch" og "Klassen".
Diêm Camille spiller rollen som Lotus i "Ripple". Hun har tidligere medvirket i DR-serien "Bad Bitch" og "Klassen".
 Kreditering: Sarah Hesselbo

- Jeg har altid haft en forkærlighed for film som 21 Grams, Memento og Pulp Fiction, som alle har utraditionelle fortællegreb.

- "Ripple" kan tilmed være en smule vanskelig at putte i én kasse, for jeg tog et bevidst valg om at udfordre min fortællerstil ved at sætte kurs ned ad den smalle kringlede sti frem for den trafikerede motorvej, lyder det fra Joey Moe i en pressemeddelelse, der også afslører, at filmen er inspireret af virkelige hændelser.

- Jeg håber, at "Ripple" både vil underholde og gøre indtryk, og mit ønske er, at "Ripple" bliver et vidnesbyrd om, at kunsten kan rumme mange facetter.

- Samtidig er den bevis på, at jeg nu har åbnet døren til en ny kunstnerisk verden, som jeg ikke agter at lukke i lige foreløbig!

Efter flere succesfulde kortfilm og med et afgangsbevis fra filmskolen SUPER8 i Aarhus, har Joey Moe nu indtaget instruktørskolen.
Efter flere succesfulde kortfilm og med et afgangsbevis fra filmskolen SUPER8 i Aarhus, har Joey Moe nu indtaget instruktørskolen.
 Foto: Kreditering: Sarah Hesselbo

Blandt de medvirkende i spillefilmen møder vi foruden Rasmus Hammerich (Den Grænseløse), Diêm Camille (skaberen og hovedrolleindehaveren af tv-serien Bad Bitch), Gustav Marzetta Gleerup (Hooligan), Ulrich Thomsen samt Ida Marie Nielsen, som er bedst kendt fra sin medvirken i den internationale hitserie "Vikings".

"Ripple" har biografpremiere 14. marts

Sponsoreret indhold