Sender al god energi til Köln: Storebæltsbroen i Dannebrogsfarver

LÆS OGSÅ: Rasmus Lauge husker tilbage på VM-finale mod Frankrig: - Min største kamp
Klokken 17.45 skal de danske håndboldherrer forsøge at hente EM-guld hjem til Danmark.
Det kommer til at ske i Köln, hvor Frankrig er modstanderen.
Selv om finalen finder sted i Tyskland, skal der ikke herske tvivl om, at opbakningen fra de danske fans er helt i top.
Nu melder Sund & Bælt også ud på X, at de gør sit for at heppe på de danske drenge.
- Der er ikke længe til, at vores håndboldherrer møder franskmændene i et brag af en EM-finale i aften.
- Vi hepper og sender al god energi mod hallen i Köln, mens vi klæder Storebæltsbroen i Dannebrogsfarver fra mørkets frembrud i eftermiddag.
Storebæltsbroen er ikke eneste markante opbakning som Nikolaj Jacobsens tropper modtager søndag aften.
Klokken 12.00 blev kongehusets kalender opdateret.
I den officielle kalender står der nemlig nu, at dronning Mary overværer EM-finalen i Lanxess Arena i Köln.
Danmark er på papiret favoritter til EM-finalen, og spørger man de franske stjerner, så er de helt enige i den vurdering.
De forventer dog en meget hård og tæt kamp.
Det største spørgsmål i den danske trup er, hvorvidt Magnus Saugstrup er med i aftenens finale, og i hvilket omfang han i så fald kan deltage.
Lørdag satte Nikolaj Jacobsen ord på, hvordan situationen så ud for Saugstrup dagen før finalen.