Krimi23. september 2020

Mød "Mahamad Bruhstrøm": Komiker gør grin med corona-generalen

Den dansk-somaliske komiker Mahamad Habane giver den gas som en ung, swag udgave af Søren Brostrøm
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lige nu er smittespredningen størst blandt de unge, og myndighederne gør alt for at tale til deres samfundssind.

For nylig tonede Mette Frederiksen op på Anders Hemmingsens Instagram-profil, og i går meddelte Aarhus Kommunes borgmester, at man ville oprette en unge-kriseledelse, der på bedst vis skulle ramme de unge med diverse corona-budskaber.

Og det er ikke det eneste sted, Aarhus Kommune har sat ind: På "Børn og Unge, Aarhus Kommune"s Twitter-profil kan man nemlig se den dansk-somaliske komiker gå i fodsporene på Søren Brostrøm.

Den 29-årige komiker kalder sig for Mahamad Bruhstrøm og på sin egen sjove facon minder han ungdommen om de formaninger, som vi har hørt til hudløshed: Sprit hænder (og nej, ikke med tequila), brug mundbind og host i ærmet (ikke på dab-måden).

Artiklen fortsætter under tweetet

I en anden video får han at vide, at han skal være "de unges Søren Brostrøm". Derefter toner han frem i et jakkesæt med et meget alvorligt budskab.

Artiklen fortsætter under tweetet

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20191103-002117-l-1920x1277we.jpg
 Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Mahamad Habane på scenen til Kronprinsparrets Priser sidste år. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Den 29-årige komiker optrådte i 2019 til Kronprinsparrets Priser, og han er også vært på DR Ultras "ULTRA SNYDT".

Sponsoreret indhold