Krimi17. april 2019

Ville kopiere Columbine-massakre: Mistænkt fundet død efter massiv jagt

En 18-årig kvinde, der har været eftersøgt i hele Colorado, er ifølge FBI blevet fundet død. Kvinden var kommet med alvorlige trusler mod delstatens skoler og ville angiveligt kopiere den såkaldte Columbine-massakre, der fandt sted i 1999

En massiv menneskejagt i den amerikanske delstat Colorado er slut, efter at den mistænkte er blevet fundet død.

Det skriver The Denver Channel.

Kvinden, 18-årige Sol Pais, var kommet med alvorlige trusler mod delstatens skoler og ville angiveligt kopiere den såkaldte Columbine-massakre, der fandt sted i 1999.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/sol_pais.jpg

Sol Pais stammede fra Florida, men fløj til Colorado i mandags - måske for at kopiere Columbine-massakren. Foto: Politi

Kvinden – der ifølge de amerikanske myndigheder var ”besat af Columbine-massakren” – var i den forbindelse blevet efterlyst, og en massiv menneskejagt blev sat i gang.

Onsdag blev hun fundet død nær foden af Mt. Evans i Clear Creek County. Ifølge politiets foreløbige undersøgelser har kvinden valgt at tage sit eget liv.

Sol Pais fremsatte de alvorlige trusler tirsdag, og den unge kvinde blev straks eftersøgt af amerikansk politi og FBI.

Ifølge FBI havde den unge kvinde fremsagt trusler, der ledte tankerne hen på massakren på Columbine High School.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/columbine.jpg

Harris og Klebold under skolemassakren på Columbine i 1999. Foto: Rex

I 1999 blev 12 elever og en lærer skudt og dræbt på skolen, da to elever, Eric Harris og Dylan Klebold, gik amok på skolen udstyret med bomber og masser af ammunition.

Tirsdagens trusler fik FBI til at underrette alle skoler i Denver-området og opfordrede skolerne til at øge sikkerheden.

Sponsoreret indhold