Krimi19. marts 2019

Veninder fundet dræbt i baggagerum: 20 år gammel mordgåde kan være løst

Det er snart 20 år siden, at to 17-årige piger blev fundet af to politibetjente i baggagerummet på en sort bil. Begge var de blevet skudt og dræbt, og den ene også voldtaget
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/murder-ap-er-190317_hpmain_16x9_992.jpg
 Foto: Nortview High School

En grusom drabssag, hvor to 17-årige piger blev fundet dræbt i et baggagerum, har trods talrige mandskabstimer, være uopklaret i snart to årtier.

Måske indtil nu. For et dna-match hos en virksomhed, der arbejder med slægtforskning, kan have ført til sagens opklaring.

Det skriver CBS News og The New York Times.

I juli 1999 tog Tracie Hawlet og J.B. Beasly afsted til en fest i det sydøstlige Alabama. Den ene af de to piger var netop fyldt 17, og det skulle fejres ved en fest ikke langt fra hjembyen.

Men de to piger dukkede aldrig op til festen.

De farede angiveligt vild og ringede til Tracies mor, Carol Robert, fra en benzintank og fortalte, at de nu ville køre hjem i stedet.

Men pigerne nåede aldrig hjem. Og Carol ringede derfor til politiet.

Da politiet næste dag klokken 9 fandt den sorte Mazda Sedan, som de to piger havde kørt, var der intet der umiddelbart tydede på, at der var begået en forbrydelse.

Men da de åbnede baggagerummet fandt de Beasley og Hawlett med skudhuller i hovedet. Det skriver ABC News.

I snart 20 år har politiet løbet panden mod en mur i forsøget på at opklare mysteriet. Og i ligeså lang tid har politiet ikke været i stand til at anholde nogen.

Men nu ser det måske ud som om, at mysteriet kan være løst takket være den amerikanske lovgivning, som giver politiet mulighed for at identificere mulige gerningsmænd ud fra DNA-prøver fra familiemedlemmer, når prøverne er givet frivilligt til for eksempel slægsforkning.

For et par måneder siden sendte politiet dna-beviserne fra den gamle drabssag til slægtsforskningsvirksomheden 'Parabon'.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/coley_-_dale_county_sheriffs_office.jpg
 Foto: Dale County Sheriff's Office

Coley McCraney er blevet anholdt og sigtet for drabene efter 20 år (Foto: Dale County Sheriff's Office)

Og det første til, at 45-årige Coley McCraney kom i politiets søgelys. Han boede i samme by som piger, og hans dna viste sig at matche med den prøve, der blev fundet på gerningsstedet for 20 år siden.

Fredag i sidste uge blev han anholdt og sigtet for drab og voldtægt.

Coley sidder nu varetægtsfængslet - og udover drabene på de to piger er han også sigtet for yderligere tre drab.

Sponsoreret indhold