Krimi10. juli 2019

Vanvittig video går viralt: Familie i kæmpe slagsmål - i Disneyland

En gruppe Disneyland-besøgende endte lørdag i et mildest talt dramatisk slagsmål midt i forlystelsesparken. Videoen er i skrivende stund blevet set mere end 1,1 million gange
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/disneyland_slagsmal.jpg
 (Foto: YouTube)

Gæsterne i Disneyland i Californien fik lørdag ekstra "underholdning" for pengene.

Midt i parken udbrød der nemlig et gigantisk slagsmål, der involverede både tøsetricks, alverdens bandeord, spytteri, hår-trækning og gedigne knytnæveslag.

Du kan se videoen nederst i denne artikel. Vi gør opmærksom på, at videoen kan virke voldsom.

Ifølge lokale medier begyndte slagsmålet foran Fedtmules Legehus, efter en mor havde spyttet en mand i ansigtet.

Dét tog manden ikke pænt – og i løbet af få minutter eskalerede slagsmålet, så det også involverede en el-scooter og flere kvinder.

Mens de vrede Disneyland gæster havde travlt med at råbe og slå hinanden, kan man høre børn, der græder i baggrunden.

Politiet blev tilkaldt, men eftersigende blev der ikke foretaget nogen anholdelser.

Vagterne i Disneyland sørgede dog for at bortvise flere af de involverede.

Du kan se videoen herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold