Krimi23. oktober 2019

Ung mor angrebet af hajer for øjnene af 6-årig søn: Fik hænderne bidt af

En ung mor blev for få dage siden på brutal vis angrebet af hajer, mens hun svømmede rundt ud for øen Moorea i Fransk Polynesien. Angrebet, der skete for øjnene af hendes 6-årige søn, kostede kvinden begge hænder og et bryst
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-23_kl._07.14.03.png
 (Foto: MEGA)

En 35-årig kvinde fra Frankrig blev mandag på brutal vis angrebet af hajer for øjnene af sin seksårige søn, mens hun svømmede rundt ud for øen Moorea i Fransk Polynesien.

Den 35-årige kvinde mistede ifølge lokale medier begge sine hænder og et bryst under hajangrebet, ligesom hele den ene side af kvindens brystkasse også fik voldsomme bidskader.

Det skriver det lokale medie Radio 1.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-23_kl._07.13.25.png
 (Foto: MEGA)

Det var ud for øen Moorea i Fransk Polynesien, at angrebet fandt sted. Foto: MEGA

Angrebet skete mandag, da kvinden sammen med sin familie var på hvalsafari ud for øen Moorea i Fransk Polynesien.

Under en svømmetur i området blev den unge kvinde pludseligt angrebet af flere revhajer, som er kendt for at leve i området.

Et vidne har efterfølgende fortalt, hvordan hajerne bed kvindens hænder af under angrebet:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-23_kl._07.13.36.png
 (Foto: MEGA)

Koralrevene ved Fransk Polynesien huser et stort dyreliv - og flere hajarter. Foto: MEGA

- Jeg så den her kvinde, der ikke længere havde nogle arme, og hendes ene side var bidt helt ind til ribbene, fortæller øjenvidnet til Radio 1.

- Der var panik over det hele. Hun spurgte, ”Hvorfor tager I mig med sådan et sted, hvis det ikke er sikker?”.

Kvinden blev efter angrebet hastet til land og modtog i første omgang behandling på InterContinental Resort and Spa på øen Moorea.

- Heldigt for kvinden befandt der sig to sygeplejersker der, som kunne påbegynde førstehjælpen, fortæller en brandmand, der deltog i redningsaktionen, til det franske medie Agence France-Presse.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-23_kl._07.15.29.png
 (Foto: MEGA)

De idylliske strande ved Fransk Polynesien tiltrækker hvert år mange turister. Foto: MEGA

- Da de nåede hotellet, var kvinden ved bevidsthed, men i kritisk tilstand. Hun havde mistet en del blod, og begge hendes hænder var bidt af ved underarmene. Hendes venstre bryst var også bidt af, fortæller brandmanden videre.

Efterfølgende blev kvinden fløjet til den nærliggende ø Tahiti, hvor hun blev opereret.

Hendes tilstand er nu stabil.

Det er yderst sjældent, at der sker hajangreb i Fransk Polynesien. Man formoder, at det var oceanisk hvidtippede revhajer, der stod bag angrebet på den 35-årige kvinde mandag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-10-23_kl._07.14.31.png
 (Foto: MEGA)

Den oceaniske hvidtippede haj regnes for en af verdens farligste. Foto: MEGA

Den oceanisk hvidtippede haj regnes for en af de farligste hajarter i verden.

Man mener, at det var denne hajart, der tilbage i juli 1945 angreb de overlevende fra det amerikanske krigsskib USS Indianapolis, der var blevet sænket af to japanske torpedoer

Mere end 900 mand røg i Stillehavet, der var fyldt med oceanisk hvidtippede revhajer.

579 døde – langt de fleste som følge af hajangreb.

Sponsoreret indhold