Krimi27. juni 2022

Trods modstand: Nu filmatiseres det grusomme mord på Gabby Petito

Den blot 22-årige amerikanske Gabby Petito blev kvalt til døde af sin forlovede, Brian Laundrie
Gabby Petito og Brian Laundrie
Sagen om Gabby Petito og det forfærdelige mord på hende, bliver nu filmatiseret.
 Instagram

Det er mindre end et år siden, den kun 22-årige Gabby Petito fra den ene dag til den anden kom på alles læber, efter hun først forsvandt på mystisk vis og siden blev fundet myrdet og kvalt af sin forlovede, Brian Laundrie.

Alligevel er sagen allerede nu ved at blive filmatiseret af Lifetime.

Det skriver PageSix, der kan bringe de første billeder af optagelserne, der viser, hvordan skuespillerne i filmen genskaber, hvad der, muligvis, skete mellem parret.

“The Gabby Petito Story” bliver blandt andet filmet ved bjergene i Salt Lake City i Utah, samt ved de andre stop, som parret nåede at gøre sammen.

Og det beskrives, hvordan den skal skildre det turbulente forhold mellem Brian Laundrie og Gabby Petito, der jo blandt andet blev stoppet af politiet, efter bølgerne gik højt mellem dem.

Artiklen fortsætter under billedet

Gabby Petito og Brian Laundrie.
Gabby Petito og Brian Laundrie.
 Foto: YouTube

På de forskellige billeder, som PageSix har bragt, ses de to hovedpersoner, der ganske godt minder om Petito og Laundrie, og hvordan et skænderi mellem dem udfolder sig.

Det ses videre, hvordan vedkommende der spiller rollen som Laundrie midt i skænderiet forlader Petito og kører væk i en hvid varevogn.

Ifølge det amerikanske medie så er filmen desuden en del af kampagnen “Stop Violence Against Women” – men det er alligevel ikke modvind skaberne får med på vejen.

Raser over optagelser

For trods optagelserne til den kommende film allerede er i fuld gang, så raser flere over, at sagen bliver filmatiseret.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gabby.png
 Foto: YouTube, Nomadic Statik

– Jeg forstår slet ikke, at vi overhovedet er nødt til at sige det her, men NEJ, vi har ikke brug for en film om mordet på Gabby Petito. Det gør vi ikke, skriver en bruger på Twitter.

– Hollywood er ved at lave en film om mordet på Gabby Petito?!?! Det er uforståeligt. Tonedøvt. Men jeg er ikke overrasket. Hollywood kan ikke finde på andet disse dage, skriver en anden.

Det vides endnu ikke, hvornår filmen vil få premiere.

Sponsoreret indhold