Se de vilde billeder: Lagerhotel på Præstefælledvej på Amager brændt ned
LÆS OGSÅ: Kan sælge puffbars for vanvidsbeløb: Kom med bag tv-profils ulovlige puff bar-forretning
Tirsdag aften klokken 18.49 indløb der en anmeldelse om en alvorlig brand på Præstefælledvej 16 på Amager.
Her blev beboerne i området opfordret til at lukke døre og vinduer, blandt andet fordi der udviklede sig en kraftig røglugt på stedet.
Lugten spredte sig helt til området omkring SE og HØRs redaktion på Havneholmen, der ligger omkring fem kilometer væk i fugleflugt.
Tirsdag aften lød meldingen fra brandvæsenet, at de regnede med at færdiggøre slukningsarbejdet i løbet af natten - onsdag morgen er slukningsarbejdet dog fortsat i gang.
Brand på Præstefælledvej på Amager
Det er endnu uvist, hvorfor den voldsomme brand startede - det skal efterforskerne forhåbentlig blive klogere på, når ilden er slukket helt.
- Nede på bunden ligger der en masse gløder, og når man roder i det, blusser det op igen. Og efterforskerne skal ned og rode i det for at finde ud af, hvad der er sket, udtalte vagtchef ved Københavns Politi til Ritzau onsdag morgen.
Politiet mener ikke, at der er nogen tilskadekomne efter branden. Det skal dog fuldstændig klarlægges senere onsdag.
Tirsdag fortalte Københavns politi, at store dele af bygningen kommer til at brænde ned.
SE og HØR forsøger at få en kommentar fra politikredsen om slukningsarbejdet på stedet.