Annonce
Krimi4 timer siden (opd. 2 timer siden)

Kraftig brand i tag: Luk døre og vinduer

Politiet har ikke nogen formodning om, at der skulle være tilskadekomne ved tagbrand på Amager
Af: Ritzau
Kraftig tagbrand i Kastrup
 Video: Presse-fotos.dk
Annonce

Politi og brandvæsen er rykket ud til en kraftig tagbrand på Præstefælledvej i Kastrup.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi, Anders Frederiksen.

- Vi har ikke nogen formodning om, at der er nogen tilskadekomne, siger han og tilføjer, at der ikke er tale om en beboelsesejendom.

Annonce

Branden er nærmere bestemt brudt ud på Præstefælledvej 16, hvor der ligger en Nettolager, der er et lagerhotel, som udlejer opbevaringsrum.

- Der er store dele af denne her bygning, der kommer til at brænde ned, siger vagtchefen, da branden er så kraftig.

Han oplyser videre, at der foruden Nettolager også ligger andre firmaer på adressen.

Politiet opfordrer beboere i området til at lukke døre og vinduer på grund af røg.

Annonce

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.49 fra brandvæsenet, der oplyste, at der skulle være store flammer i en bygning derude.

Klokken 21.20 brænder det fortsat på stedet, men branden er under kontrol. Det siger Anders Frederiksen.

Der er ikke længere fare for, at branden spreder sig, men store dele af bygningen er allerede brændt ned.

Politi og brandvæsen forventer at være på stedet "i lang tid endnu".

Annonce

Sponsoreret indhold