Annonce
Krimi16. dec. 2025

Kan sælge puffbars for vanvidsbeløb: Kom med bag tv-profils ulovlige puff bar-forretning

En kvindelig dansk tv-profil benægter pure at have handlet med hash og kokain - men hun kan ikke helt løbe fra, at hun har været med til at sælge ulovlige puff bars. Få herunder et indblik i en ulovlig puff bar-forretning
Sådan kan en af de såkaldte puff bars se ud. E-cigaretten - der er ulovlig i Danmark - er særdeles populær, og kan købes på det sorte marked herhjemme.
Sådan kan en af de såkaldte puff bars se ud. E-cigaretten - der er ulovlig i Danmark - er særdeles populær, og kan købes på det sorte marked herhjemme.
 Foto: Privat
Annonce

TIP OS: Kender du mere til sagen og salg af puff bars? Del din viden i en fortrolig mail til journalisten patrick@sh.dk

LÆS OGSÅ: Hells Angels-veteranen "Smukke Jens" i problemer

"De fleste sælger dem for mellem 200 og 250, vi tager kun 150 kroner for dem," lyder det i en besked på en kendt dansk tv-profils telefon.

Modtageren er en af kvindens bekendte, som hun forsøger at sælge en af de ulovlige, men yderst populære såkaldte puff bars.

Tv-profilen har i denne måned taget plads på anklagebænken ved to lejligheder, fordi hun er tiltalt i en alvorlig sag om besiddelse og salg af store mængder hash og hård narkotika.

Selv nægter hun pure, at hun har haft kendskab til den store mængde narkotika, som blev fundet på hendes og ekskærestens adresse i en by uden for Horsens. Det samme gør den 30-årige ekskæreste - i stedet har de peget fingrene mod hinanden, når de har afgivet forklaring for domsmandsretten ved Retten i Horsens.

Det ligger dog ifølge anklagemyndigeden fast, at parret sammen drev en ulovlig forretning med de såkaldte puff bars, som er en elektronisk cigaret, der er særdeles populær, på det sociale medie Snapchat.

Det skete på profilen "Aromaking8700", hvor kunder kunne henvende sig til ekskæresten - i hvert fald hvis man skal tro tv-profilen.

I retten har tv-profilen nemlig forklaret, at hun ikke havde "så meget" at gøre med forretningen. Anklageren i sagen har dog flere gange fremvist beskeder og dokumentation på, at kvinden tog del i den ulovlige forretning.

"Men skriv på Snapchat-profilen, det er min mand, der styrer det. Skal ikke skrive for meget herpå," lød det videre i korresspodancen med den bekendte.

Annonce
https://imgix.seoghoer.dk/2025-12-16/Skaermbillede-2025-12-16-093737.jpg
Sådan kan en reklame for de ulovelige puff bars se ud. Lig mærke til det meget store udvalg af forskellige smagsvarianter.
 Foto: Privat

Fik puff bars til indkøbspris og solgte dem videre

I retten har tv-profilen forklaret, at hendes kæreste engang imellem fik besøg af mand, som havde kasser fyldt med puff bars med.

- Så fik han (ekskæresten red.) dem til indkøbspris, eller hvad man kan sige.

- Han gav vist 70 til 80 kroner for dem, mens han solgte dem for op til 150 kroner, forklarede kvinden om den ulovlige puff bar-forretning.

Hun fortalte også, at der var penge at spare, hvis man som køber tog en større mængde af de ulovlige e-cigaretter.

Annonce

- Når man købte 10, så kunne man spare 200 kroner, så de kostede 1300.

Modtog penge for puff bars på MobilePay: Vekslede 213.000 kroner

I retten har anklamyndigheden ligeledes dokumenteret, at tv-profilen flere gange har modtaget penge på sin MobilePay for de ulovlige puff bars.

Af flere omgange er der overført beløb til kvindens konto, som svarer til en handel med en eller flere puff bars. I retten erkendte kvinden da også, at hun havde fået overført penge til sin konto fra det ulovlige salg.

- Det var jeg træt af. Og det sagde jeg også til ham, lød det fra kvinden i retten, selv om hun flere gange påstod, at hun ikke havde "så meget" med salget at gøre.

FILE PHOTO: The Snapchat app icon on a smartphone in this illustration taken October 27, 2025. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/File Photo
Salget af de ulovlige puff bars sker blandt andet på de sociale medier - Snapchat er en af de brugte apps for de kriminelle.
 Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

Hun vidste dog, at ekskæresten helst ville modtaget pengene fra salget kontant - af åbenlyse årsager, lød det på anklagerens spørgsmål om hvorfor.

- Ja, det er jo ulovligt, så det er vel lidt et dumt spørgsmål, grinte tv-profilen lettere nervøst, da hun svarede på spørgsmålet.

Salget af puff bars virkede da også umiddelbart til at være en god forretning, skulle anklageren dokumentere for retten.

Ifølge anklagemyndigheden havde ekskæresten vekslet hele 213.000 kroner til euro, som han brugte til blandt andet at købe de ulovlige puff bars.

- Han (sælgeren af puff bars) ville helst have pengene i euro. Så jeg har flere gange set, at han (ekskæresten red.) gik ned og vekslede penge til euro i banken.

Annonce

- Jeg kan sælgte 300 på en dag

SE og HØR har tidligere talt med en såkaldt puff bar-pusher, der blandt andet lever af at sælge de ulovlige e-cigaretter.

– Jeg har meget travlt, og jeg tjener rigtig godt på det.

– Jeg har meget travlt. Der er rigtig mange kunder, der vil have de her puff bars. Når det for eksempel er lønningsdag, kan jeg godt sælge 300 puff bars på en dag, lød det dengang fra pusheren, da SE og HØR talte med ham.

Du kan læse meget mere om pusheren og hans indtjening herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold