Psykolog om Mia-sagen: - Det er ikke bare noget, man gør

De seneste år har vi set flere uhyggelige parteringsdrab i Danmark. Men hvem er i stand til at partere et lig?
Onsdag kom det frem, at en 37-årig drabstiltalt mand også er tiltalt for at have parteret Mia Skadhauge Stevns lig i ikke under 231 dele.
Dét at partere et lig er en tidskrævende og voldsom handling, som de færreste almindelige mennesker er i stand til, vurderer psykolog og profileringsekspert Florence McLean.
- Det er ikke bare noget, man bare gør. Det er faktisk rigtig svært, og man skal overskride nogle almindelige menneskelige grænser, siger hun til SE og HØR.
Mandens forsvarsadvokat oplyser, at i den formodede erkendelse ligger ikke, at han er fuldkommen enig i den beskrivelse, der er i anklageskriftet, men han erkender, at lovens bestemmelser om usømmelig omgang med lig er overtrådt.
Generelt siger psykologen, at det ofte er gerningsmandens forsøg på at slippe afsted med en forbrydelse, der får ham til at gå enormt langt.
- Det med, at du ikke skal opdages, det bliver større, end den gerning der skal til. Og så handler det kun om én person, og det er gerningsmanden. Man bliver nødt til at kunne se det andet menneske som en ting og ikke et menneske med følelser, tanker og familie. Det skal man fuldstændig kunne sætte til side, vurderer Florence McLean.
Psykologen understreger, at hun ikke taler konkret om sagen om Mia Skadhauge og den 37-årige, der er beskyttet af et navneforbud, men udtaler sig generelt om, hvordan gerningsmænd har været i sager, hvor de har parteret deres ofre.
Ifølge anklageskriftet blev Mia Skadhauge Stevn parteret i ikke under 231 dele. Ligdelene blev placeret i afløbsrens og opblandet kausisk soda med henblik på at opløse delene. Det gjorde han ifølge tiltalen i perioden frem til 9. februar klokken 11.20.
Den i dag 37-årige mand brugte ifølge tiltalen en elektrisk bajonetsav, en hobbykniv og en saks.

Ad flere omgange spredte han ifølge anklageskriftet ligdelene i Dronninglund Storskov, hvor flere af ligdelene blev gravet ned i forskellige grave i området, imens andre ligdele blev fordelt i skovbunden.
Hvis den 37-årige mand bliver dømt skyldig i anklageskriftet, vurderer psykologen, at han er ”voldsomt determineret”.
- Generelt tror sådan nogle gerningsmænd ret meget på sig selv. Måske har de undersøgt, hvordan man skiller sig af med et lig. Og hvis man kigger tilbage i historien, så er det ikke lykkedes særligt mange gange. Men hvis man har et lidt forvrænget billede af sig selv og tror, man kan meget mere, end man kan, så kan man bilde sig selv ind, at det kan man sagtens slippe afsted med.
Herefter kørte han hende mod hendes vilje ud i et øde skovområde ved Hammer Bakker og efterfølgende til sit hjem i Flauenskjold. Ifølge anklageskriftet tvang han den unge kvinde til andet seksuelt forhold end samleje.
Drabet skete ifølge anklageskriftet, hvor hun blev udsat for betydelig lemlæstelse blandt andet ved "kvælning, sammenklemning af brystkassen, en kombination heraf eller lignende forårsagede en længerevarende hindring af blodafløbet fra hovedet".
Det medførte, at den 22-årige kvinde blev påført flere skader. Blandt andet en udtalt blodopstemning i hjernen og en ledsagende tynd film af blod under den hårde hjernehinde. Det førte i sidste ende til, at hun afgik ved døden.
Den i dag 37-årige, der er tiltalt i sagen, har siddet varetægtsfængslet siden februar sidste år. Sagen begynder efter planen ved Retten i Aalborg 7. juni. Der er afsat ni retsdage, og der ventes dom i slutningen af måneden.