Krimi27. april 2023

Psykiater om den 32-årige mand: - Han minder om Amagermanden

Henrik Day Poulsen kommer med sit bud på, hvordan sindstilstanden er på den sigtede mand i blandt andet Emilie Meng-sagen
Den sigtede er varetægtsfængslet til den 11. maj.
Den sigtede er varetægtsfængslet til den 11. maj.
 Foto: Privat

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Et menneske, der er i stand til at leve et komplet dobbeltliv, hvor man slet ikke kan tyde, hvad der er rigtigt og forkert.

Det er sådan, psykiater Henrik Day Poulsen beskriver den 32-årige mand, der er sigtet i blandt andet sagen om den kidnappede og voldtagede 13-årige pige og i Emilie Meng-sagen.

- Det er samme billede, der tegner sig, som hos Amagermanden. Han begik mange forbrydelser og samtidig fungerede helt normalt, fortæller han og fortsætter:

- Jeg talte med en, der sad til bords til en konfirmation med Amagermanden. Han blev beskrevet som sød, sjov og rar.

SE og HØR har både talt med en meget nær nabo og tidligere kammerater til den 32-årige mand. Og her tegnede der sig et billede af en ung, flink fyr, der var helt normal.

Der var intet suspekt ved ham.

Det kommenterer Henrik Day Poulsen også på.

- Hvis man tror, alvorlige forbrydelser kun sker af primitive voldsparate personer, tager man fejl, fortæller han og tilføjer:

- Det kan også være stille, rolige mennesker, der er intelligente, og som kan dække over mordet.

Den sidstnævnte form for personlighed blandt mordere, kan samtidig finde en form for nydelse, når offentligheden får nys om de forfærdelige ting, de har gjort, vurderer Henrik Day Poulsen.

- Tror du, den sigtede har været presset, nu når han har kunnet følge med i sagerne hjemmefra?

- Der er umiddelbart flere muligheder her. Enten har han været presset og "frosset" så at sige, men det kan også være, han har fundet nydelse i den drama, han selv har skabt.

- Som gerningsmand kan man godt få et "kick" ud af at følge med i de sager, man selv har forårsaget. Det gjorde Amagermanden også.

- Kan der ikke også være en form for kynisme forbundet?

- Bestemt. Det kan godt være en kynisk person, der kan tåle det pres, der bliver lagt på ham.

Henrik Day Poulsen vurderer, at den 32-årige mand skal mentalundersøges. Sådan en undersøgelse kan tage flere måneder.

Den 32-årige mand nægter sig skyldig i de nye sigtelser, der kom frem onsdag middag, og han har heller ikke før været dømt.

Sponsoreret indhold