Krimi6. oktober 2021

Plet på straffeattesten: Lillesøster gik til optagelsesprøve i søsters navn

Retten i Holbæk har i dag straffet en lillesøster, der tog storesøsterens optagelsesprøve til gymnasiet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210927161952466_1000.jpg
 Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det kan ikke altid betale sig at gøre tjenester for sine søskende.

Det fandt to søskende fra Holbæk-området i den grad ud af.

Nogle kan måske nikke genkendende til, at man spørger sine ældre søskende eller forældre om lektiehjælp.

Men to søskende tog den lidt videre og fik en helt anden idé.

Den ældste søster skulle nemlig til optagelsesprøve på et gymnasium. Men de mente, at lillesøsteren var noget bedre til engelsk end sin søster.

Derfor tog lillesøsteren optagelsesprøven, så det var hendes engelskkunstskaber, der skulle vurderes af gymnasiet.

Men selvom man måske kunne tænke, der var snak om noget af genistreg, gik det ikke som håbet.

Undervejs i prøven blev lillesøsteren nemlig opdaget. Og hun har nu fået sig en lærestreg.

Retten i Holbæk har straffet lillesøsteren med 10 dagbøder a 100 kroner – samt en plet på straffeattesten for snyderiet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere.

Men det er ikke kun lillesøsteren, der rammes af forsøget på at snyde. Storesøsteren straffes med 10 dages betinget fængsel for sin rolle i snyderiet.

Retten har efter sigende lagt vægt på søstrenes unge alder. De var begge under 18 år.

Historien melder intet om, hvorvidt storesøsteren trods snyd blev optaget på gymnasiet.

Men mon ikke lillesøster uanset optagelsen vil argumentere for, at hendes dagbøder som minimum bliver en splitter.

Sponsoreret indhold