Krimi22. marts 2023

Patrick Nielsen fornyer familien: Skal være far igen

Satudarah-rockeren Patrick Nielsen skal måske snart vænne sig til en anderledes form for stress i sit liv - hans kæreste er nemlig gravid
Satudarah-rockeren Patrick Nielsen fornyer familien - han skal nemlig være far igen.
Satudarah-rockeren Patrick Nielsen fornyer familien - han skal nemlig være far igen.
 Foto: Dan Mariegaard/Aller Media DK

LÆS OGSÅ: Patrick Nielsen tæskede mor til sine to børn: Så slemme var hendes skader

Der er sket ting og sager i den tidligere bokser og nuværende rocker Patrick Nielsens liv, siden han blev løsladt for en voldsdom i juni måned sidste år.

Satudarah-rockeren har, for at sige det mildt, lagt sig ud i forhold til sin kampvægt da han var professionel bokser.

Nu erfarer SE og HØR dog, at der muligvis kan være tale om sympatikilo fra den hårdtslående rockers side - hans kæreste er nemlig gravid.

Det bekræfter Patrick Nielsens kæreste i en reel på Instagram.

'Til september skal vi kysse på vores lille babypige. Din mor og far elsker dig allerede meget højt lille skat. Du er et rigtig ønskebarn, og vi vil give dig hele verden', skriver kæresten desuden i opslaget.

Opslaget viser rockeren sammen med sin kæreste, ligesom man ser en scanningsvideo- og billede.

Satudarah-rockeren er i forvejen far til to børn, som han har fået med sin ekskæreste.

I juni 2021 blev han dømt for at have tæsket moren til sine to børn, og blev i den forbindelse idømt et års fængsel.

Ifølge et ni uger gammelt opslag på den tidligere boksers Instagram, ser han dog ikke meget til i hvert fald en af hans sønner.

'Tillykke med fødselsdagen, min dreng. Det er længe siden, jeg så dig sidst. Jeg drømmer stadig om den dag, hvor vi ses igen. Tillykke med fødselsdagen', skrev rockeren i en lykønskning.

Fra boksedarling til rocker

Patrick Nielsen blev først kendt som en hårdtslående bokser, der ifølge ham selv ikke kunne meget andet end at bokse.

Han formåede i sin karriere at bokse 33 kampe, hvoraf han vandt de 30.

I 2011 dansede den smilende, tatoverede mand fra Albertslund sig ind i hjerterne på danskerne, da han nåede helt frem til finalen i "Vild med dans", hvor han dansede med Claudia Rex. Det blev til en 2. plads i finalen.

Han har derudover lavet et lynvisit i realityprogrammet "Paradise Hotel" i 2013.

I 2017 fik han sammen med resten af familien Nielsen sin egen TV-serie på TV3.

Patrick Nielsens lillebror, Kevin Reinhard Nielsen, er ligesom sin storebror sprunget ud som fuldgyldig rocker i Satudarah.

Reklamesøjle for voldsparat rockerklub

Patrick Reinhard Nielsen, som er hans fulde navn, indtrådte i sommeren 2020 i den hollandske rockerklub Satudarah.

I første omgang blev han optaget som såkaldt prospect, men er siden steget i graderne hos den gul/sorte rockergruppering.

Den tidligere "Vild med dans"-deltager har siden indlemmelsen i Satudarah været særdeles aktiv på de sociale medier.

Her fremviser Patrick Nielsen gang på gang rockergrupperingens vest og logo, ligesom han interagerer med sine rockerbrødre.

Som da han takkede en efterlyst Satudarah-rocker for tiden i Vestre Fængsel efter sin løsladelse sidste år.

Den tidligere professionelle bokser har heller ikke glemt sine meritter efter sin indtrædelse i rockerverdenen - han ligger stadig jævnligt billeder op fra sin tid som fighter - helst med sine vundne bælter rundt om kroppen.

Patrick Nielsens liv i billeder

Sponsoreret indhold