
Pædagog tiltalt: Havde sex psykiatrisk patient

En mandlig pædagog er blevet tiltalt for gentagne gange at have haft samleje med en patient, da hun var indlagt på et psykiatrisk hospital i Randers.
Det skriver B.T.
Manden er i 30’erne og ansat i ved Regionspsykiatrien. Han havde ved flere lejligheder samleje og anden seksuel aktivitet med en af hospitalets indlagte patienter.

Det stod på i omkring seks måneder fra november 2017 til maj 2018.
Manden nægter sig skyldig i sagen, der skal køre ved Retten i Randers.
Han risikerer at blive idømt fængsel, hvis han bliver fundet skyldig i anklagerne. Han tiltalt efter staffelovens paragraf 219, som omhandler ansattes forhold til patienter, der er anbragt eller indlagt på et psykiatrisk afsnit. Her er strafferammen helt op til fire års fængsel.
Ifølge B.T. vil anklageren gå efter at få den tiltalte frakendt retten til at arbejde som pædagog i en periode.
Det fremgår af Psykiatrien i Region Midtjyllands hjemmeside, at de varetager udredning og behandling af borgere med psykiatriske lidelser.
Her er det kun patienter, der er over 18 år med psykiatriske lidelser som skizofreni, psykoser og svære depressioner.
