Krimi10. september 2019

Sexoverfald tæt på dansk forlystelsepark: To mænd efterlyst

En 43-årig kvinde blev natten til mandag forsøgt voldtaget i Dyrehaven
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/minestrimmel-politi1_8.jpg
 Foto: Local Eyes

Sent søndag aften forsøgte to mænd at voldtage en 43-årig kvinde. Overfaldet skete angiveligt 00.47 tæt på forlystelsesparken Bakken i Dyrehaven nord for København.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Nu efterlyser politiet vidner, der kan have set noget i tidsrummet fra 00.35 til 00.55 i Dyrehaven. Det kan være alle oplysninger, der kan være relevante for politiets efterforskning.

Tidligere har politiet offentliggjort et signalement af to danske mænd, som kan have en forbindelse til sagen.

De er begge i 20-25 år og omkring 175 centimeter høje. Den ene er af almindelig bygning, blå øjne og skaldet. Den anden beskrives som kraftig af bygning med kort, lyst hår.

Ifølge Ekstra Bladet skete overfaldet i forbindelse med en lukkefest på Bakken.

Man kan kontakte politiet på telefon 114.

Sponsoreret indhold