Krimi5. juli 2022

Nye anklager mod Robert Hansen: Voldelig bølle

Nettet strammes om skandale-skuespilleren, som nu er anmeldt for flere tilfælde af vold og trusler
Robert Hansen
Hvis det ender med en tiltale for vold og trusler, skal Robert Hansen, 42, for retten.
 Foto: Søren Lamberth

Glansbilledet er ganske idyllisk på de sociale medier, hvor Robert Hansen lige nu nyder den græske sol med kæresten Julie Starris.

Men under overfladen er virkeligheden knap så poleret.

SE og HØR kan således afsløre, at skuespilleren er blevet anmeldt for vold af ekskæresten Nynne Larsen samt mindst én person yderligere.

Det fortæller flere kilder, hvis identitet SE og HØR’s redaktion er bekendt med.

Ifølge vores oplysninger har mindst to personer, hvoraf den ene er Nynne Larsen, indgivet voldsanmeldelser til politiet mod den skandaleombruste teenagestjerne.

Forslået på ferien

Størstedelen af voldsepisoderne mod Nynne skulle være sket i Roberts lejlighed på Frederiksberg.

Det fortalte den tidligere realitydeltager om på Instagram i august sidste år.

Nynne Larsen
Det var dette voldsomme foto, Nynne delte, da hun første gang fortalte om de voldsepisoder, hun beskylder Robert for – og som hun nu har anmeldt ham for.
 Foto: Privat

Et parforhold skal være et “safe space” bestående af kærlighed, ærlighed, tilregnelighed og loyalitet.

Ikke vold, trusler, nedgørelser, fortvivlelse og misbrug, skrev Nynne til et billede af sit forslåede ansigt.

Volden er dog ikke kun fundet sted i Danmark.

Robert er nemlig også anmeldt for vold efter en episode i Spanien, hvor han og Nynne i fjor var på ferie.

SE og HØR har talt med Københavns Politi, men de kan hverken be- eller afkræfte, at de har rejst sigtelse mod Robert.

Naboerne er utrygge

De fleste af episoderne med vold, psykisk vold og trusler, som Robert er anmeldt for, er sket i eller omkring skuespillerens lejlighed på Frederiksberg.

Her har der ifølge anmeldelserne været en del postyr.

Robert Hansen og Nynne Larsen
I knap et år nåede Robert at danne par med Nynne Larsen, 27. Forholdet var noget turbulent med flere brud undervejs – og det er altså nu endt med en anmeldelse af skuespilleren for vold og psykisk vold.
 Foto: Gregers Overvad

Senest blev “Anja og Viktor”-stjernen i maj hentet af politiet på sin adresse.

Dengang ville Robert ikke fortælle, om han var blevet hentet af politiet, selv om både billeder og vidneforklaringer i den grad tydede på det.

– Hvis det er sket, hvorfor skulle jeg så gide at sige noget om det? Hvis det endelig er sket, så er det da noget, som hører til privatlivets fred, sagde Hansen dengang til SE og HØR.

De mange episoder har dog sat sine spor.

For i opgangen på Frederiksberg, hvor Robert bor, er der nu en utryg stemning.

Det fortæller flere kilder til SE og HØR.

Flere af naboerne er angiveligt utrygge ved at bo op ad den nu voldsanmeldte skuespiller.

Julie Starris og Robert Hansen
Siden april har den tidligere barnestjerne kysset på kæresten Julie Starris, 38, som han lige nu er på ferie med i Grækenland.
 Foto: Privat

Afhøringer i gang

Sikkert er det desuden, at sagen bliver taget alvorligt af ordensmagten.

Ifølge SE og HØRs oplysninger har flere personer allerede været til afhøring enten fysisk eller over telefonen.

Der er dog flere involverede, som stadig mangler at afgive forklaring til politiet.

Nynne Larsen
Nynne oplyser via sin bistandsadvokat, at de for nuværende ikke har nogen kommentarer til anmeldelsen, da det drejer sig om en verserende sag.
 Foto: Dan Mariegaard

Af flere omgange har vi forsøgt at få en kommentar til anmeldelsen fra Robert Hansen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

SE og HØR har til gengæld været i kontakt med Nynne Larsens bistandsadvokat Søren Eriksen.

Han oplyser, at de for nuværende ikke har nogen kommentarer, da det drejer sig om en verserende sag.

Sponsoreret indhold