Krimi 29. november 2021

Ny krimi-podcast: Derfor indrømmede præsten alt

Den nye krimi-podcast ”På Sporet” dykker ned i Præste-sagen, hvor Thomas Gotthard blev dømt for drabet på sin hustru
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Han gør det godt.

Så køligt beskriver den kendte tidligere drabschef og chef for Rejseholdet Bent Isager-Nielsen, Thomas Gotthards forsøg på at skjule drabet på sin hustru Maria From Jakobsen.

I den nye podcast ”På Sporet” dykker han ned i Præstesagen sammen med vært Stine Bolther, der er journalist og nu krimiforfatter.

- Han iscenesætter og får det til at se ud, som om en forsvindingssag. Dem er der hvert år flere hundrede af. Og til at starte med ligner det en tilsyneladende banal sag. Men politiet fatter relativt hurtigt mistanke til præsten, fortæller Bent Isager-Nielsen.

Alligevel lykkedes det for Thomas Gotthard i omkring 14 dage at skjule sin forbrydelse. I de dage bruger han nat og dag på at skaffe sig af med liget.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Nordsjællands Politi

Foto: Nordsjællands Politi

Afgørende fund

I podcasten forklarer Bent Isager-Nielsen, hvad der fik politiet til at ændre fokus fra en forsvindingssag til drabssag.

- En drabssag uden et lig, det er op ad bakke. Der mangler noget i ligningen, siger han, og fortæller om, hvordan præsten havde iscenesat det hele konens forsvinden.

Særligt en ting ledte politiet på sporet af den mulige gerningsmand, der nu har resulteret i, at anklagemyndigheden den 3. august fik idømt sognepræsten 15 års fængsel for drabet på sin kone.

- Der er nogle indlysende ting, som peger på ham. Politiet starter altid bredspektret på sådan en sag. Men man kigger på, hvem der kan være den mest sandsynlige gerningsmand.

- Der afslører jeg næppe for meget ved at sige, at man oftest kigger på en af de allernærmeste, fordi de fleste drab i Danmark og kvindedrab bliver begået som nærdrab. Her har gerningsmanden et personligt motiv.

- De første ledetråde som politiet støder på, er præstens søgehistorik. Han har søgt på selvmord, kemikalier, opløsning af lig og hvor meget olietønder kan rumme.

- Stille og roligt bygges der et billede op af, at han har både motiv, og han er den mest nærliggende grund – i hvert fald fører det til, at politiet anholder ham og sigter ham for drab.

Tiltalen ændrede alt

I lang tid nægtede Thomas Gotthard drabet, selvom han sad varetægtsfængslet og sigtet i sagen. Sideløbende fik politiet kortlagt de mange løse ender. Og til sidst kunne de rejse tiltale mod præsten.

- Han har nægtet alt under hele efterforskningen. Det er først, da anklagemyndigheden vælger at rejse tiltale mod ham, så vælger han at sige: Det var mig.

- Men ind til da, har han nægtet ethvert kendskab til det. Formentlig fordi han tænkte, at han forhåbentlig kunne slippe afsted med det, hvis ikke de finder liget. Så kan den være, at den mistanke, der er mod mig, ikke er nok til, at de rejser tiltale.  

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Lindhardt og Ringhof

I flere måneder efterforskede Nordsjællands Politi præstens færden, som de minutiøst forsøgte at kortlægge. Men de havde stadigvæk ikke noget lig eller gerningsvåben.

- Selvom man ikke har et lig i en sag, så kan man godt få folk dømt for drab. Der er fri bevisførelse i Danmark. Der skal ikke være et lig eller et fingeraftryk. Det skal være overbevisende og retten skal finde det ubetænkeligt, når man vurderer alle sandsynligheder. Der er altid tvivl i en sag, men der må ikke være rimelig tvivl. Men det er op ad bakke uden et lig.

Særligt det sidste fik politiet hjælp til. Men det var først, da præsten til sidst åbnede munden og erkendte, at de sidste brikker faldt på plads.

- Han havde nægtet alt. Ud fra mine erfaringer kan han have tilstået af to grunde. Da anklagemyndigheden vælger at rejse tiltale uden et lig. Der har han måske tænkt, at så længe jeg ikke tilstår eller de finder liget, kan det være, at de ikke vil rejse tiltale mod mig. Det har været hans halmstrå.

- Men det gør de – så siger han til sig selv, nu kommer der en retssag. Han har måske snakket med sin forsvarer. Her har de vendt de mange beviser, som de har. Og det kan være, at han ville undgå, at alle mulige detaljer om sagen kommer frem i en retssag. Så kan han undgå, at der kommer alt for mange ubehageligheder frem, fortæller den mangeårige drabschef i podcasten.

Du kan høre den første episode af podcasten ”På Sporet” her:

Du kan læse mere om sagen her, som SE og HØR har dækket intensivt:

Sponsoreret indhold