Marias familie efter dommen: - Hævntørsten er svær at slukke

Thomas Gotthard fortalte retten, at han slog Maria ihjel i parrets have, der ses på billedet. Han slog hende først med en sten i baghovedet, derefter kvalte han hende.

Thomas Gotthard fortalte retten, at han slog Maria ihjel i parrets have, der ses på billedet. Han slog hende først med en sten i baghovedet, derefter kvalte han hende.

Foto: Local Eyes

For få minutter siden blev Thomas Gotthard idømt 15 års fængsel for drabet på sin hustru Maria From Jakobsen.

Det var tydeligt, at den grufulde tilståelse fra den dømte præst berørte Maria From Jakobsens familie, der var mødt talstærkt op i retten.

Efter dommen skulle de lige bruge lidt tid til at komme sig.   

- Vi er tilfredse med, at der falder en dom. Vi har set meget frem til få en afslutning på den del af sagen. Vi er også tilfredse med at dommen ligger i den høje ende.

- Den ligger i den høje ende, det giver en form for tilfredshed, men Maria kommer ikke tilbage. Uanset hvad vil man altid gå og syntes, at det måske alligevel var for lidt. For jura-siden er det klart, at man skal måle ud på den måde, men hævntørsten er svær at slukke på den måde, siger Maria From Jakobsens svoger Niels From, inden han bliver afbrudt af Marias søster:

- Der er ikke nogen straf, der er streng nok, i forhold til, at han har taget Maria fra os.

- Den tale som han kom med, den giver vi ikke meget for. Det er skuespil fra enden til anden. Han angrer ikke en skid, siger søsteren.

Familien er rejst lang vejs fra for at være til stede i dag. De havde brug for at få sat et punktum i sagen.

De har alle taget hånd om de efterladte børn, der har mistet deres mor. Familien fortæller, at de vil gøre alt for at beskytte de to efterladte børn.

- Indsamlingen på mariafromjakobsen.dk kører stadigvæk, og vi er meget glade for de donationer, som vi har fået. Alle fortsatte donationer er meget velkomne, da de falder på et tørt sted, siger Nielsen From.

Thomas Gotthard blev kørt direkte fra retten i Hillerød tilbage til fængsel. Hans advokat fortalte, at de har udbedt sig betænkningstid til, om de vil anke dommen.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close