Krimi27. august 2021

Thomas Gotthard fyret som præst

Thomas Gotthard er færdig som præst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/from_2.jpg
 (Foto: Nordsjællands Politi)

Den 44-årige drabsdømte Thomas Gotthard har fået fjernet titlen som præst.

Kirkeministeriet bekræfter, at "Thomas Gotthard er afskediget uden varsel"

Inden han blev anholdt og sigtet for drabet på sin hustru, som han har to børn med, arbejdede Thomas Gotthard i Ansgarkirken i Hedehusene.

Den 3. august blev den tidligere sognepræst idømt 15 års fængsel for drabet på sin hustru Maria From Jakobsen.

Thomas Gotthard tilstod drabet og forklarede i et indenretsligt forhør bag lukkede døre i grusomme detaljer, hvad han havde gjort mod sin hustru.

Ifølge SE og HØRs oplysninger har det været en større opgave for Kirkeministeriet at afskedige drabsmanden. Præster i Folkekirken er ansat på en tjenestemands overenskomst. Før man kan blive fyret skal man parthøres.

Det har været en udfordring for Kirkeministeriets jurister at sikre, at alle i sagen blev hørt, inden de officielt kunne kommme af med den drabsdømte præst.

Maria From Jakobsen forsvandt 26. oktober. I starten troede politiet, at der var tale om en forsvindingssag, men tre uger efter, blev manden anholdt og sigtet for drabet.

I syv måneder, mens han sad varetægtsfængslet insisterede han på sin uskyld, indtil han en dag viste politiet til stedet, hvor han havde begravet resterne af konens lig.

Thomas Gotthard tilstod i retten, at han havde dræbt sin hustru i parrets have i Frederikssund efter flere dage med intens planlægning. Herefter forsøgte han at skaffe liget af vejen ved hjælp af kraftige kemikalier, inden han efter flere dage parterede og brændte liget.

I ugerne efter drabet forsøgte han at skjule sine spor. Han blev anholdt tre uger efter, hvor han nægtede drabet. Men efter syv måneders varetægtsfængsling tilstod han drabet til politiet.

I dag bliver Maria From Jakobsen endelig stedt til hvile. Begravelsen kommer til at foregå i Frederikssund Kirke udelukkede for venner og familie.

"Du vil altid være i vores hjerter", stod der i dødsannoncen.

Sponsoreret indhold