Nedtur på nedtur: Stjerne sagsøgt af model

Kevin Hart sammen med sin kone Eniko Parrish (tv.).

Kevin Hart sammen med sin kone Eniko Parrish (tv.).

Foto: MEGA

Det er kun 14 dage siden, at Kevin Hart var involveret i en alvorlig bilulykke. Sammen med nogle venner, kørte stjernen galt i en superbil og brækkede ryggen flere steder.

Nu er der igen dårligt nyt for den humoristiske komiker.

28-årige Montia Sabbag har netop sagsøgt Kevin Hart for næsten 60 millioner dollars.

Den 28-årige model mener, at stjernen har filmet deres hede sexscener på et hotel Las Vegas i 2017.

Det skriver The Sun og TMZ.

Ville have opmærksomhed

Det har tidligere været fremme, at den 40-årige mega-stjerne havde en kort affære med Montia Sabbag.

Artiklen forsætter under billedet. 

Kevin Hart har været indlagt i lang tid, efter han i en bilulykke brækkede ryggen. Foto: MEGA

De mødte hinanden på en natklub i Las Vegas. Ifølge anklageskriftet tog de to hen på det store hotel ”The Cosmopolitian”, hvor komikeren boede i en stor suite.

Ifølge Montia Sabbag havde Kevin Hart lavet en aftale med en mand ved navn J.T. Jackson, der forud for deres nat i suiten havde sat flere skjulte kameraer op.

TMZ skriver, at J.T. Jackson senere er blevet sigtet for afpresning. Netmediet skriver, at han skulle have forsøgt at få Kevin Hart til at betale penge for sexvideoen. Kevin Hart skulle have forsøgt at få den stoppet, da han er gift med Eniko Parrish.

Men den 28-årige model har en anden version af sagen.

Det fremgår af dokumenterne for søgsmålet, at Kevin Hart og T.J. Jackson skulle have planlagt det hele. Angiveligt fordi komikeren ville have opmærksomhed, inden han skulle starte en stor turne med et nyt stand-up show i USA.

Kevin Hart har tidligere forklaret på Instagram, at han blev afpresset af T.J. Jackson. Samtidig undskyldte han over for sine kone, at han havde været hende utro.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close