Hollywood9. juli 2014

Maddies forældre: De troede, vi havde gemt hendes lig i fryseren

Kate og Gerry McCann fortæller om beskyldningerne i Maddie-bog
Af af
Forældrene Kate og Gerry McCann har lagt sag an mod den politichef, der i en bog anklagede forældrene for at stå bag Maddies død
Forældrene Kate og Gerry McCann har lagt sag an mod den politichef, der i en bog anklagede forældrene for at stå bag Maddies død
 Foto: AOP



Forældrene til Madeleine 'Maddie' McCann, der forsvandt sporløs under en ferie i Praia la Luz i Portugal for mere end syv år siden, fortæller nu, hvordan det påvirkede dem psykisk, at de i en bog blev anklaget for at stå bag deres datters død.

Forældreparret er lige nu tilbage i Portugal, fordi de har lagt sag an mod bogens forfatter, den tidligere politichef Goncalo Amara, skriver det britiske medie Mirror.

Kate og Gerry McCann fortalte i går under første høring i retssagen, at de var "knuste og fortvivlede" og havde svært ved at sove, efter at bogen "Truth beneath the Lie" beskyldte forældrene for at have gemt Maddies lig i en fryser - og at forældrene efterfølgende brugte en lejet bil til at transportere liget væk.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/b503c23bf2614a1faf759a93e2acf529.jpg



Det sidste billede, der er taget af Maddie. Billedet er taget den dag, hun forsvandt (Foto: AOP)


Kate og Gerry tilføjede, at bogen var med til at vende den portugesiske befolkning og presse imod dem frem for at hjælpe med at lede efter den lille pige, der forsvandt omkring kl. 22:00 om aftenen 3. maj fra sin seng på familiens ferieresort.

Beskyldningerne nåede også frem til parrets i dag 9-årige søn.

- Sean (sønnen, red.) spurgte mig i oktober: 'Mr. Amaral siger, at I gemte Madeleine, gjorde han ikke? 'Jeg sagde bare, at han sagde mange åndssvage ting.

Kate McCann, der i dag er 46 år, tilføjede, at bogen var meget smertefuld at læse:

- Jeg havde så ondt af Madeleine, og jeg var både ængstelig og bange for, hvad bogen kunne gøre af skade i forhold til efterforskningen, fortalte Kate McCann og supplerede:


https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/be245a3bbbfb47a5accd58b7f3c40344.jpg



Maddies forældre, Kate og Gerry McCann, under et TV-interview i anledning af syvårsdagen for datterens forsvinden (Foto: AOP)


- Han (bogens forfatter, red.)insisterer for eksempel på, Madeleine var død. Han beskylder også mig og min mand for at være involveret i hendes forsvinding, samt at vi fik det til at ligne en bortførelse.

Det britiske forældrepar fløj i går hjem igen. Imens fortsætter britisk politi med at efterforske sagen. Detektiver fra Scotland Yard har den seneste måned befundet sig nær Ocean Club, hvor Maddie forsvandt 3. maj 2007.

Detektiverne har blandt andet gravet nær resortet og brugt særligt radar-udstyr, sporhunde og en retsmedicinsk arkæolog til at finde og sikre eventuelle spor - dog uden held, indtil videre.

11. juni udsendte politiet en pressemeddelelse, hvori de konkluderede, at der endnu ikke er fundet entydige beviser i den mystiske sag.

- Der er blevet fundet 41 anormaliteter i området via undersøgelser fra luften og jorden, og disse skal undersøges fuldt ud. På dette tidspunkt er der ikke fundet beviser, der med sikkerhed kan relateres til Madeleine McCann, oplyste politiet således i pressemeddelelsen.

Samtidigt kom det frem, at politiet arbejder ud fra en teori om, at den lille pige blev dræbt og begravet i det populære ferieområde. Derfor er det muligt, at politi og detektiver kan blive i området i flere måneder for at grave og undersøge.

LÆS OGSÅ: Maddie-sagen: I dag skal fire mistænkte afhøres

LÆS OGSÅ: Detektiver i Maddie-sagen: Her er svaret på gravearbejdet

LÆS OGSÅ: Minut for minut: Det skete der den dag, Maddie forsvandt

LÆS OGSÅ: I dag er det syv år siden: Læs HELE mysteriet om Maddie her

1. juli udtalte politiet, at fire mistænkelige personer er i gang med at blive afhørt - tre portugisere og en russer.

De fire mistænkte har alle tilknytning til området i Praia da Luz på Algarve-kysten, hvor Maddie forsvandt.

Russeren, der er forretningsmand, boede tilmed tæt på ferieresortet, hvor familien holdt ferie tilbage i maj 2007.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0e59bc2fbee74fc5b39a1602789abd68.jpg



Ferieområdet i Praia da Luz på Portugals Algarve-kyst, hvor Maddie forsvandt (Foto: AOP)


Håbet er, at én af de fire mistænkte holder nøglen til at løse gåden om pigens forsvinding, men indtil videre har britisk politi ikke ønsket at gå i detaljer med, hvorfor præcis disse fire personer har politiets interesse.

Alle mistænkte vil blive afhørt "af egen fri vilje" og behandles som 'arguido', som det hedder på portugisisk. Det betyder, at det er personer, som politiet finder mere interessante end for eksempel vidner, men at personerne på samme tid ikke er anholdt eller sigtet.

Britisk politi har tidligere fremlagt fem sager med tilfælde, hvor britiske piger er blevet seksuelt overfaldet/forulempet i årene op til Maddies forsvinding i Praia da Luz-området - ét af overgrebene fandt tilmed sted blot to år inden Maddie forsvandt. Britisk politi efterlyser nu én mand, de beskriver som en 'enspænder' og har endnu engang opfordret alle, der måtte vide noget, til at træde frem.

Politiet har endnu ikke be- eller afkræftet, om disse personer er identiske med de fire mistænkte, eller om de har fået kontakt til 'enspænderen'.

Om de nye oplysninger bliver dét, der kickstarter det helt store gennembrud, vil tiden vise.

Sponsoreret indhold