Mor inden hun blev dræbt af 9-årig søn: - Jeg var bange for ham
Pauline Randol var begyndt at få en dårlig fornemmelse omkring sin adopterede søn på ni.
Hun røbede sågar over for sin egen læge, at hun var bange for ham.
Og nu er det på hjerteskærende vis blevet bekræftet, at den amerikanske mor havde al mulig grund til at frygte den søn, hun igennem tre år havde forsøgt at give en kærlig og omsorgsfuld opvækst.
Artiklen fortsætter under billedet...
Pauline blev mandag skudt af sin egen adoptivsøn. Foto: Privat
Mandag blev hun således skudt og dræbt af sin niårige søn i familiens hjem i Fawn River Township i den amerikanske delstat Michigan.
Det skriver New York Post.
Delte blodigt foto på Facebook og myrdede sin familie
51-årige Pauline blev skudt på klods hold, hvorefter hendes søn – der gik i anden klasse – blev anholdt og sigtet.
Det er uvist, om sønnen er blevet sigtet efter en voksen- eller børneparagraf.
Det er efterforskernes formodning, at sønnen – hvis navn ikke er blevet offentliggjort som følge af hans unge alder – åbnede ild mod moderen med et våben, sder lå i familiens hjem.
- Han elskede sin mor
Moderens sørgende datter fortæller nu, at hendes bror, som blev adopteret af familien for tre år siden, havde en historie med mentale problemer, og at han for nylig var begyndt at reagere voldsomt, hvilket ifølge datteren havde skræmt moderen.
Fløj rundt i to timer med 121 døde ombord
- Hun fortalte på et tidspunkt sin læge, at hun var så bange for, at hun var i gang med at opfostre en kommende seriemorder, fortæller Harley Martin ifølge New York Post til 24 Hour News 8.
Artiklen fortsætter under billedet...
Den niåriges identitet er ikke blevet offentliggjort på grund af hans unge alder. Foto: Privat
En anden af familiens døtre fortæller til Detroit News, at moderen desperat havde forsøgt at få mere hjælp til drengen. Men for sent.
- Hun fik en tid til sidst… men det var meningen, at det skulle være tirsdag, og der var det for sent, fortæller datteren Reagan Martin, 23.
Trods drabet fastholder døtrene, at de ikke nærer onde tanker mod den niårige bror.
"Lam" datter fik 10 år for at myrdede sin mor: - Hun var syg i hovedet
- Jeg ønsker, at folk skal forstå, at han ikke er et ondt barn. Han elskede sin mor. Det her er ikke noget, han bare ville gøre for at være ond, fortæller en af døtrene i kølvandet på drabet.
Den niårige drabsmand befinder sig lige nu på et psykiatrisk hospital, hvor han vil blive mentalundersøgt.
Det er ikke kommet frem, om der har været tidligere episoder i hjemmet, hvor drengen har været fysisk over for sin mor.