Delte blodigt foto på Facebook og myrdede sin familie

Det er politiets opfattelse, at 54-årige Randy Horn myrdede sin familie mandag morgen.

Det er politiets opfattelse, at 54-årige Randy Horn myrdede sin familie mandag morgen.

Foto: Facebook

Det var et særdeles blodigt syn, der mødte de betjente, der mandag morgen blev kaldt ud til et hjem i byen Blanchard i den amerikanske delstat Texas.

Inde i den hvide villa fandt betjentene ligene af to voksne, skudt og dræbt. Ude foran villaen lå yderligere tre døde – det ene offer et lille barn på blot 15 måneder. Også de tre personer ude foran huset var døde af skudsår.

Mandag bekræftede politiet i Blanchard på et pressemøde, at der er tale om en familietragedie, og de fem døde er identificeret som Carlos Delaney, 74, hans hustru Lynda Delaney, 72, deres barnebarn Ashley Delaney, 27, hendes 15 måneder gamle datter Ranley samt Ashleys mand, den 54-årige Randy Horn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Randy og Ashley havde været gift i nogle år, men noget tydede på, at Ashley ville skilles. Foto: Facebook

Det er politiets opfattelse, at gerningsmanden er den 54-årige Randy, der i en blodrus natten til mandag skød og dræbte sin hustru, sit lille barn samt sine sviger-bedsteforældre. Herefter vendte han pistolen mod sig selv og begiv selvmord.

Det skriver People.

Politiet mangler dog stadig at finde motivet til blodbadet og undersøger i den forbindelse et hårrejsende Facebook-foto, som Randy delte på sin Facebook-profil omkring gerningstidspunktet.

Billedet, som Randy delte på sin profil på det sociale medie klokken 00.10 lokal tid natten til mandag, viser et gulv, hvor der tydeligt er flere blodpletter at se.

Til billedet skrev Randy:

- Og det er derfor, jeg ikke kan være på barer om natten... blod på gulvet!

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er dette billede, som politiet er ved at undersøge. Foto: Facebook

Politiet i Blanchard fortalte mandag på et pressemøde, at man endnu ikke ved, om billedet er taget på gerningsstedet, eller om det stammer fra en nærliggende bar, som Randy besøgte, inden han gik amok.

- Vi er i gang med at finde ud af, om det pågældende billede, som han tog, er en del af gerningsstedet, eller om han tog det på den lokation, han besøgte i nat, fortalte politichef Byron Lyons ifølge People under mandagens pressemøde.

Der var én overlevende fra den blodige familietragedie.

Ashleys mor, Elly, befandt sig også i hjemmet, der var ejet af ægteparret Carlos og Lynda Delaney, da Randy gik amok.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ægteparret Carlos og Lynda ejede hjemmet, hvori de blev skudt. Foto: Facebook

Det lykkedes hende at søge tilflugt i et værelse, hvor hun låste døren og ringede efter sin anden søn, der slog alarm til politiet.

En ven har ifølge flere lokale medier udtalt, at Ashley og Randy havde været gift i nogle år, men at Ashley gik med tanker om at forlade ham.

Om det er årsagen til, at han gik amok, vides dog ikke.

 

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close