Mor dræbte sine to døtre og tog sit eget liv: Ingen røde lamper blinkede ifølge kommunen
To piger på 14 og 11 år samt deres mor på 49 blev i går fundet døde på en adresse i byen Vejrumbro.
Hurtigt var politiet ude at fortælle deres teori, mens de også har inviteret naboer og andre lokale til et pressemøde i aften i byens forsamlingshus, så de kan få noget klarhed og undgå rygtedannelse.
Med det samme gik kommunen også i gang med at undersøge familien for at se, om der var noget, de kunne havde opdaget for at undgå den frygtelige tragedie.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
– Der ligger ingen underretninger eller røde lamper, der burde blinker. Jeg kan godt forstå, at du spørger, men det er alles meldinger, at der ikke har været nogen særlig anomali omkring det her. Ingen havde set det komme, det er ét stort chok for alle fortæller skolechefen Hasse Valdemar Mortensen til Viborg Folkeblad.
Han afviser dog ikke, at de ikke vil undersøge det nærmere, når “støver lægger sig”, men han mener, det er kommet ud af det blå.
Skoler i kriseberedskab
Når sådan en frygtelig nyhed kommer ud af det blå, skal mange mennesker informeres, og derfor er to lokale skoler gået i kriseberedskab, efter to skoleklasser pludselig har en tom stol i klasselokalet og har mistet en ven.
Skolerne Møllehøjskolen og Hald Ege Skole ved Viborg er gået i kriseberedskab, da de to søstre gik på førnævnte skoler.
Ifølge Viborg Folkeblad, mødtes skolernes ledere, pædagogiske ledere, kommunens skolechef og flere fra Viborg Kommune på rådhuset søndag aften for at planlægge mandagen samt sende besked ud til forældrene via Aula.
Derudover blev de af skolens medarbejdere, der har været tættest på pigerne, også kontaktet allerede søndag aften.
Skolechef Hasse Valdemar Mortensen fortæller til mediet, at der i morges stod beredskab klar på begge skoler, hvor der stod både psykologer fra Falck, kommunens psykologer samt sundhedsplejersker klar.
Derudover er lærere blevet briefet i, hvilke reaktioner de kan forvente, og forældrene er blevet opfordret til at tale med deres børn om drabene – ligesom forældrene senere på dagen også får mere information om de typiske reaktionsmønstre hos børn