Krimi23. august 2023 (opd. 28. august 2023)

Medie: Dropper sag mod Dennis Knudsen

Molslinjen kommer ikke til at forfølge sagen mod den celebre frisør Dennis Knudsen - spørgsmålet er nu, om politiet også dropper det hele
Dennis Knudsen fylder 60 årDato: 25.5.2023Sted:KorsørJournalist: Sara NørgaardFoto: Copyright : Martin Høien/Aller Media Danmark
Dennis Knudsen slipper for en sag, efter han i sidste måned overfusede flere medarbejdere på Molslinjen.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Dennis Knudsen amok på Molslinjen: Begik hærværk

Dennis Knudsen ser ud til at slippe med skrækken.

Onsdag eftermiddag skriver Ekstra Bladet, at Molslinjen ikke vil forfølge en sag mod kendis-frisøren, der i sidste måned gik amok, da han kom for sent til en færge og blev nægtet adgang.

Her overfusede Dennis Knudsen en medarbejder, sparkede til et bord og endte med at rive to computere ned fra bordet.

Men den voldsomme episode kommer ikke til at få yderligere konsekvenser for den erfarne kendis.

- Der er ikke opgjort noget erstatningskrav for de ting, der fik en medfart den dag, lyder det fra Jesper Maack, der er pr- og kommunikationschef hos Molslinjen, til Ekstra Bladet.

Færgeselskabet har altså ikke rejst et erstatningskrav mod den celebre frisør, men det er endnu uvist, om Dennis Knudsen står overfor en straffesag hos politiet.

Efter det voldsomme optrin mødte politiet nemlig op. Senere gik Dennis Knudsen ud og undskyldte på de sociale medier.

– Jeg fik en nedsmeltning, og jeg var presset til det yderste. Og det har intet at gøre med, om jeg er kendt eller ej, vi kan alle blive presset til det yderste, og det er selvfølgelig dybt beklageligt, at jeg reagerer sådan, UNDSKYLD!!, skriver han og fortsætter:

– Livet går videre, og vi har det alle godt her i sommerhuset. Go søndag til jer alle, knus Dennis'.

Hverdagen går tilsyneladende også videre for de medarbejdere, som havde en kedelig episode med kendis-frisøren.

Umiddelbart efter seancen kom det frem, at flere medarbejdere modtog psykologhjælp efter Dennis Knudsens flip.

Men kommunikationschefen hos Molslinjen fortæller samtidig til formiddagsavisen, at medarbejderne har det godt, og at de ikke har ønsket at gøre yderligere ved sagen.

Sponsoreret indhold