Krimi20. oktober 2021

Kvinde blev voldtaget i toget: Passagerer kiggede bare på

En amerikansk kvinde blev overfaldet og voldtaget i et tog. I stedet for at ringe efter hjælp filmede de andre passagerer episoden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fishton-ngoy-1.jpg.jpeg
 Delaware County Jail

Hvad ville du gøre, hvis du var vidne til et overfald i din togkupé?

Man vil nok håbe, at man skred til handling og ringede til politiet.

Men sådan gik det ikke, da en amerikansk kvinde blev overfaldet i Pennsylvania-toget.

Hun blev overfaldet og voldtaget af en hjemløs mand, der satte sig ved siden af hende, og derefter påbegyndte overfaldet.

Men de var ikke alene i toget. Og de andre passagerer gjorde ingenting for at stoppe 35-årige Fiston Ngoy i sit overfald. Nogle af dem filmede sågar overfaldet. Det bekræfter politiet til New York Times.

- Jeg er forfærdet over dem, der er ikke gjorde noget for at hjælpe denne kvinde, siger Timothy Bernhardt fra Upper Darby Township Police Department.

- Enhver, der var i toget, skal kigge sig selv i spejlet og spørge, hvorfor de ikke greb ind, eller hvorfor de ikke gjorde noget.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/21292051547783_12mb.jpg

Politikommisær Thomas Nestel og direktøren for metroen i Philadelphia Leslie Richards foran det togsæt, hvor kvinden blev voldtaget. Foto: Ritzau Scanpix

Ansat tog affære – som den eneste

Overvågningskamera fra toget viser, at Ngoy brugte 45 minutter på at genere kvinden, og han rørte også ved hendes bryst, inden han overfaldt hende, flåede hendes tøj af og voldtog hende.

Voldtægten stod angiveligt på i omkring otte minutter.

Altså har de andre passagerer siddet i næsten en time uden at gøre noget. Det var først, da en af togets ansatte fik øje på det, at politiet blev kontaktet.

Politiet reagerede heldigvis hurtigt, og de stod klar på næste station til at storme ind i toget.

Her fangede politiet Ngoy midt i overfaldet, og han blev arresteret på stedet.

- Byrden er på os som kollektiv. For vi kan ikke altid regne med, at politiet er der. Vi er nødt til at kunne stole på hinanden, siger Anton Busch, der er talsmand for Pennsylvania-transporten.

- Vi håber virkelig, at folk kommer til at læse om dette og tænke, at de vil hjælpe og forsøge at forhindre, at lignende hændelser vil ske i fremtiden, slutter han.

Fiston Ngoy blev sigtet for voldtægt, seksuelle overgreb og groft uanstændigt overfald uden samtykke. Og han sidder nu fængslet mod en kaution på 180.000 dollars.

Sponsoreret indhold