Krimi24. april 2019

Jønke planlagde koldblodigt drab : - Jeg tømte magasinet ind i ham

Jørn Nielsen, også kendt som Jønke, er en af danmarkhistoriens mest berygtede forbrydere.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/forbrydelser-der-rys_5cc0646155861.jpg
 Foto: Discovery Networks Danmark

Nøje planlagt afsluttede hans snigmord på Bullshit-lederen, Henning Nobert knudsen bedre kendt som Makrel, en årelang og blodig rockerkrig. SE og HØR genfortæller her historien.

I kanal 5-dokumentaren 'Forbrydelser der rystede Danmark' fortæller Jørgen 'Jønke' Nielsen om dengang, hvor han med 28 skud koldblodigt gennemhullede lederen fra den rivaliserende rockergrupering.

- Det er en slags kill-or-get killed-situation, fortæller Jønke om drabet tilbage i 1996.

ingen vej tilbage

Han fortæller, hvordan han dagen forinden besluttede at tage livet af Makrellen.

- Når først jeg har taget en beslutning, så plejer jeg at følge den, siger han.

- Makrellen skal dø, for han er til fare for mig og mine.

Jønke havde en maskinpistol, som han havde fyldt op med 28 patroner, med i en sportstaske, da han i en varebil med en cykel bag i kørte mod Makrellens adresse.

  • - Jeg tror ikke, at man skal tænke så meget, når man er på vej ud for at slå et andet menneske ihjel, siger han.

  • - Det er heller ikke hverdagskost for mig.

  • Tømte magasinet

Med en vilje af stål sad Jønke i timevis og ventede på, at Makrellen ville komme ud af sit hus, så han kunne ende den rivaliserende leders liv.

Tidligt om morgen kom Makrellen og hans kone ud af huset.

  • - Jeg trækker masken ned over hovedet, og så tager jeg maskinpistolen og river døren op. Og springer ud med maskinpistolen.

Efter at have affyret en række skud igennem vinduet ligger Makrellen halvt ude af bilen.

- Jeg kan ikke se, om han er død. Jeg tømmer magasinet ind i ham til den ikke skyder mere. Både for at være sikker på, at han er død. Det er jo derfor, jeg er kommet, men også for at være sikker på, at der ikke er en der samler maskinpistolen op og skyder mig i ryggen, når jeg cykler væk.

Da politiet ankommer til stedet er der ingen tvivl, da de ser Makrellen hænge halvt ude af bilen med ansigtet op ad og øjnene åbne.

- Der er sgu for mange huller i ham, han er død, siger en politimand, der var på gerningsstedet dengang.

Anholdt i lufthavnen

Det lykkedes Jønke at holde sig under radaren i fire år. Han flygtede først til Frankrig, hvor han opholdt sig i et år og herefter tog han til Canada, hvor det efter tre år gik op for ham, at han gerne ville hjem.

Sammen med en advokat kontaktede han de canadiske myndigheder og blev efter et par uger sendt hjem til Danmark.

- Jeg bliver faktisk først anholdt i Kastrup Lufthavn, fordi jeg tager frivilligt hjem, fortæller han i programmet.

I omkring otte måneder sad han varetægtsfængslet og blev idømt en straf på 16 års fængsel for drabet.

- Jeg afsoner 10 år og otte måneders fængsel for 'makreldrabet'.

I dag er Jønke stadig 'motorcykel-entusiast' og uofficiel talsmand for rockergruppen Hells Angels. På trods af at han er morder og voldsforbryder tjener han penge som forfatter og foredragsholder.

Du kan se afsnittet om Jønke og 'Rockerdrabet' i 'Forbrydelser der rystede Danmark', der bliver sendt på Kanal 5 onsdag aften eller på Dplay.

Sponsoreret indhold