"Jeg vågnede op uden hænder og fødder"

Som mor til tre teenagere var Wendy Wallace vant til at have mere end travlt.

Hendes ægtemand Mike arbejdede fuldtid, og det var derfor op til den amerikanske kvinde at ordne både vasketøj, rengøring og madlavning i hjemmet.

Det var derfor ikke unormalt, at Wendy var træt, når dagen var omme.

- Men en dag vågnede jeg op og var mere træt end normalt, fortæller Wendy til That’s Life.

På dét tidspunkt troede Wendy, at hun var blevet ramt af en banal influenza. Hun anede ikke, at hun var på vej ud i sit livs værste kamp.

En kamp, hun kun med nød og næppe overlevede – og som kostede hende både hænder og fødder.

Lagt i koma

Wendy fortæller, at hendes ægtemand blev mere og mere bekymret over hendes "influenza-symptomer".

- Jeg bemærkede en mystisk smerte i mit venstre ben. Træt og i smerter tilbragte jeg de næste par dage i sengen, fortæller Wendy.

Hendes mand insisterede på, at hun tog på hospitalet.

Efter nogle dage sagde hun ja.

- Da vi var halvvejs, begyndte jeg at hive efter vejret, og Mike stoppede bilen. ”Vi har brug for en ambulance”, fortalte han. Da redderne ankom, fik jeg en iltmaske over mit ansigt. Så blev alt sort, fortæller Wendy.

Havde jeg et valg?

Hun vågnede først på hospitalet, hvor lægerne gav hende en frygtelig besked: Hvis du vil overleve, må vi amputere dine fødder og hænder.

- Jeg kiggede ned på mine hænder, men den bløde og blege hud, som jeg var vant til at se, var der ikke længere. De var sorte og forkullede og slet ikke til at genkende, fortæller Wendy, inden hun tilføjer:

- Hvilket valg havde jeg? Jeg nikkede til lægen og faldt hen igen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Wendy har stadig appetit på livet, selv om hun mistede sine hænder og fødder. Foto: Privat

Wendy vågnede først fra den medicinske koma tre uger senere. Hendes familie stod ved hendes side.

- Jeg åbnede mine øjne, og jeg kunne se frygten og lettelsen i deres ansigter. Så kiggede jeg ned på bandagerne, der var på alle mine lemmer. Det var ikke bare et frygteligt mareridt. Mine hænder og fødder var væk. Jeg havde et rør i halsen, så jeg kunne ikke tale. I stedet lukkede jeg mine øjne og begyndte at bede. ”Please giv mig styrke til at komme igennem dette”.

- Jeg havde stadig ikke helt forstået, hvad der var sket, men jeg var taknemlig for at være i live.

Ufatteligt mirakel

Wendy troede, det var en influenza, der havde sendt hende til tælling. I virkeligheden var hendes symptomer et tegn på en kødædende bakterie ved navn nekrotiserende fasciitis, der angreb og ødelagde hendes væv.

I et desperat forsøg på at redde hende måtte lægerne amputere hendes hænder og fødder. Alligevel havde hun kun en procents chance for at overleve. Men miraklet skete, og Wendy overlevede. Dog til et helt nyt liv.

De første mange måneder boede hun på et rehabiliteringscenter, hvor hun gradvist lærte sin nye krop at kende.

- At vænne mig til mit nye liv var ikke let. Jeg har altid været meget selvstændig, men nu har jeg brug for min altid støttende Mike til at made mig, bade mig og tage mig på toilettet, fortæller Wendy.

Vil hjæle andre

Livsmodet forsvandt dog aldrig. I stedet fokuserede Wendy på alt det positive.

- Det er vildt at tænke på, hvor meget jeg kan. Fremfor hvor meget jeg ikke kan.

- I de 10 år, der er gået siden min sygdom, har jeg prøvet keramik, male og endda siddet bag på en motorcykel!

- Nu vil jeg hjælpe andre ved at fortælle min historie.

- Selv om en bakterie måske stjal mine hænder og fødder, vil jeg ikke lade det stjæle mit liv, lyder det stålfast fra Wendy.

Du kan læse mere om Wendys historie her.