Kendte1. oktober 2014

Skræmmende video: Aimee sultede sig næsten IHJEL

Hør Aimee fortælle om sin spiseforstyrrelse her
Af af
Aimee ville gerne passe ind og troede fejlagtigt, at den eneste måde var at sulte sig
Aimee ville gerne passe ind og troede fejlagtigt, at den eneste måde var at sulte sig
 Foto: Barcroft TV



Aimee havde - ligesom så mange andre piger - kun ét ønske, da hun nåede pubertetsalderen: At passe ind og være en del af fællesskabet.

Men det var ikke let for den amerikanske pige fra Washington, der blev ved med at blive mobbet. Så Aimee tog en skæbnesvanger beslutning: Hun ville tabe sig, for så måtte de andre jo til sidst kunne lide hende, ræsonnerede Aimee, som nu fortæller åbent om sin spiseforstyrrelse i det skræmmende klip, som du kan se nederst i denne artikel.

Men slankekuren tog overhånd, og til sidst spiste den unge pige slet ikke. Vægttabet endte med at blive en så dominerende besættelse, at kiloene raslede af den i forvejen tynde pige, der til sidst kun vejede knap 31 kilo.

- Mine problemer med mad begyndte, da jeg var otte år. En ven af familien døde efter at være blevet kvalt i nogle fødevarer, og dét skræmte mig. I et stykke tid kunne jeg ikke spise fast føde fordi jeg havde denne irrationelle idé om, at jeg også ville blive kvalt, siger Aimee, der det næste år udelukkende levede af en kost bestående af mælk og is.

Imens raslede kiloene af hende. Og i skolen fortsatte mobberiet.

- Folk begyndte at lægge mærke til mit vægttab og de kommenterede det - underligt blev det en slags erkendelse, jeg havde brug for, så jeg fortsatte, siger Aimee, der fortsatte med at skære ned på indtaget af mad, mens hun skruede op for motionen.

Som 16-årig var Aimees krop så påvirket af den manglende mad, at hun i 2011 måtte få medicin for hjerteproblemer. Men ikke engang dette fik hende til at indse, at hun havde store problemer.

- Inderst inde vidste jeg, at det ikke var normalt, men jeg havde vænnet mig til følelsen af sult.

LÆS OGSÅ: Ryland er en sund og rask dreng... udover at han ikke er en dreng

LÆS OGSÅ: Rørende video: Her overrasker Jake ALLE i X Factor

LÆS OGSÅ: Rørende: Far vil ikke følge sin datter op ad kirkegulvet, for...

- Jeg var så udsultet, at jeg var overbevist om, at jeg ikke havde brug for noget overhovedet. Jeg stoppede endda med at tage min hjertemedicin, fordi det skulle opløses i vand, og jeg var bange for, at jeg så ville tage på i vægt.

Aimee blev til sidst indlagt, hvor hendes hjerte først blev overvåget intenst. Bagefter blev hun sendt videre til en afdeling for personer med spiseforstyrrelser, hvor hun langt om længe begyndte at gøre fremskridt.

I november 2012 blev hun så udskrevet.

- Jeg savnede min familie, og jeg ønskede at komme videre med mit liv, så jeg tvang mig selv til at spise, siger Aimee, der stadig kæmper med følgerne af sin sygdom i dag:

- Mentalt føler jeg mig bedre end nogensinde, og min krop er begyndt at komme sig, siger Aimee og tilføjer:

- Jeg prøver at spise sundt nu og begrænse min motion.

Aimee læser i dag psykologi ved Newcastle University og drømmer om at hjælpe andre mennesker med anoreksi.

Se klippet med Aimee her:

Sponsoreret indhold