Krimi25. februar 2019

Ilse Jacobsen skal i Højesteret

Den kendte designer Ilse Jacobsen sag om gummistøvler skal nu prøves ved Højesteret.
https://imgix.seoghoer.dk/ilse_jacobsen_4.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Gummistøvler lyder ikke som en sag for Højesteret. Men det drejer sig om langt mere, når kendis-designeren Ilse Jacobsen skal i retten.

Det er en principiel sag for hele modebranchen, når Højesteret skal tage stilling til om Ilse Jacobsens kendte gummistøvler, Rub1, er blevet krænket af en kinesisk efterligning.

Det er ikke første gang, at designeren fra Hornbæk prøver sin sag. Hun har både ved Sø- og Handelsretten og landsretten forsøgt sig men uden det store held. For hun tabte begge steder.

Det skriver Dansk Mode og Tekstil og DR.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/ilse-jacobsen0.jpg
 Foto: Per Arnesen, United Productions ApS

Designeren har nu fået tilladelse til at prøve sagen ved den højeste retsinstans i landet.

Kendte snørebånd

De fleste danskere kender formentlig til Ilse Jacobsens ikoniske gummistøvler, der efterhånden har været på markedet i mange år.

Designerens varemærke på disse højskaftede støvler er snørebånd foran i farver.

Netop snørebåndene er omdrejningspunktet.

Morsø Skoimport har importeret en kinesisk dobbeltgænger af den populære støvle, der er blevet solgt i Bilka og andre varehuse til en væsentlig lavere pris.

Ilsø Jacobsen mener, at hendes gummistøvler er beskyttet af ophavsretten. Før et produkt kan være skal, der være ’betydelige krav til originalitet og kunstnerisk indsats.’

Hvilket man ikke mente var tilfældet i Sø- og Handelsretten. Og derfor har Rub1 ikke været omfattet af ophavsret.

Ilse Jacobsen har krævet, at Morsø Skoimport betaler 269.200 kroner i erstatning til hendes selskab IJH A/S.

Designeren kræver personligt 25.000 kroner i erstatning.

Morsø Skoimport lægger inde med et større restparti af deres version af gummistøvlen. Dem kræver modedesigneren destrueret.

Det er 25 år siden, at Ilse Jakobsen grundlagde sit tøjfirma i Hornbæk. Hun driver også en række andre virksomheder. Sidste år trak hun sig fra det populære tv-program Løvens Hule, efter en række ansatte anklagede hende for, at der var dårlige arbejdsforhold i hendes virksomheder.

Sponsoreret indhold