Hjerteskærende sandhed bag fars foto af nyfødt søn

Yovani med sin lille søn, der kæmper for livet på hospitalet.

Yovani med sin lille søn, der kæmper for livet på hospitalet.

(Foto: Privat/GoFundMe)

Det burde været det lykkeligste øjeblik – og billede – i hans liv.

Men dette billede af en nybagt amerikansk far med sin søn i armene viser i stedet det sorteste kapitel i hans liv.  

Den lille nyfødte søn kæmper for sit liv på et hospital i Chicago, mens moderen er død – offer for en bestialsk og helt igennem uforståelig forbrydelse.

Artiklen fortsætter under billedet...

Yovani med sin lille søn, der kæmper for livet på hospitalet.

Yovani med sin lille søn, der kæmper for livet på hospitalet. Foto: Privat/GoFundMe

Billedet viser den knuste far Yovani Lopez, der sidder med sin nyfødte søn i armene, efter hans unge og højgravide kone, Marlen Ochoa-Lopez, 19, på brutalt vis blev overfaldet af en kvinde 23. april.

Kvinden havde via Facebook lokket den højgravide Marlen hjem til sig under påskud af, at hun solgte babytøj.

I virkeligheden havde kvinden udtænkt en makaber plan. Hun overfaldt Marlen og kvalte hende, inden hun skar det ufødte barn ud af maven på Marlen.

Bagefter smed kvinden liget af Marlen i en skraldespand.

Hjerneskadet søn

Gerningsmanden – identificeret som Clarisa Figueroa, 46 – opsøgte herefter hospitalet, hvor hun forsøgte at overbevise lægerne om, at barnet tilhørte hende. En DNA-test slog dog hurtigt fast, at det ikke var tilfældet.

Både Clarisa Figueroa og hendes datter Desiree Figueroa, 24, er blevet sigtet for mordet på den unge kvinde og for at have stjålet hendes ufødte barn.

Artiklen fortsætter under billedet...

Yovani Lopez og Marlen Ochoa-Lopez sammen med sønnen Joshua, 3. Foto: Privat/GoFundMe

Den lille dreng blev hasteindlagt på hospitalet, hvor han lige nu ligger på intensivafdelingen med svære hjerneskader. Lægerne mener, at drengen er hjernedød som følge af den alvorlige iltmangel, han led, da han på brutal vis blev hevet ud af sin mors mave.

Faderen fortæller ifølge News til lokale medier, at han ved, at sønnen måske ikke overlever, men at han nægter at opgive håbet.

Yovani Lopez og Marlen Ochoa-Lopez blev gift i 2016. Sammen fik de også en søn, der i dag er tre år gammel.

Der er nu blevet oprettet en GoFundMe-indsamling til faderen og hans to små sønner.

Der er allerede blevet indsamlet $18.000.

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close