Krimi19. november 2020

Hjælp til Maria-sagen: Her leder politiet nu

Nordsjællands Politi har fået flere brugbare henvendelser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/611527-311.jpg
 Foto: Local Eyes

Politiet arbejder stadigvæk på højtryk for at finde ud af, hvad der er sket med 43-årige Maria From Jakobsen.

Onsdag bad Nordsjællands Politi offentligheden om hjælp. Allerede nu er det væltet ind med brugbare tips.

Helt konkret har politiet modtaget oplysninger om en genbrugsplads, som nu bliver undersøgt indgående.

- Jeg er glad for de mange og gode henvendelser, vi har fået fra borgerne. Der er flere af oplysningerne, som allerede nu har vist sig at være brugbare i den videre efterforskning, siger vicepolitiinspektør Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi, som af hensyn til sagen ikke kan komme nærmere ind på, hvilke oplysninger, Nordsjællands Politi har fået.

Men de gode tips har ledt politiet ud til flere lokaliteter, hvor der er blevet søgt med hunde for at finde spor.

Samtidig foretager politiets teknikere undersøgelser på stederne.

Tidligere torsdag kom det frem, at politiet også var igang med at undersøge flere krematorier.

Sponsoreret indhold