Krimi18. november 2020

Politiet bekræfter: Marias lig er ikke fundet

Nordsjællands Politi har anholdt og sigtet en mand for drabet på Maria From Jakobsen, men de har ikke fundet noget lig
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/611533-311_1.jpg
 Foto: Local Eyes

Nordsjællands Politi anholdte søndag en 44-årig mand og sigtede ham for drabet af Maria From Jakobsen.

Men politiet har ikke fundet noget lig i den mulige drabssag fra Frederikssund.

Det oplyser det oplyser vicepolitiinspektør Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi til Ritzau, skriver TV 2.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/611521-311_1.jpg

Politiet har haft afspærret familiens hus i Frederikssund i flere dage. Foto: Local Eyes

- Derfor kan vi ikke med sikkerhed sige, at hun er død, men vi efterforsker hendes forsvinden som en drabssag, siger vicepolitiinspektøren.

Den 44-årige mand blev mandag varetægtsfængslet i sagen. Han nægter sig skyldig i sigtelsen.

Forsvandt

43-årige Maria From Jakobsen forsvandt den 26. oktober. Hun blev sidst set af hendes mand i deres hjem i Frederikssund, hvor de bor deres børn.

Maria, der arbejder som psykolog, skulle have forladt hjemmet i 'nedtrykt tilstand', har politiet oplyst i flere pressemeddelelser, hvor de har efterlyst hende.

Få dage efter hun forsvandt fandt politiet hendes bil i København ved Bellahøj.

Istedet for at efterforske sagen som en forsvindingssag, er det nu en drabssag.

Lukkede døre

Ved grundlovsforhøret mandag ved Retten i Hillerød blev dørene lukket, og der blev nedlagt et navneforbud og forbud mod at nævne mandens stilling.

Det afskærrer pressen for at beskrive manden identitet og stilling, da det vil kunne identificere ham. Men han har en relation til Maria From Jakobsen.

Det har ikke været muligt for SE og HØR at få en kommentar fra Nordsjællands Politi i tre dage til sagen.

Sponsoreret indhold