Her er Nicki Billes lejlighed: Se billederne

Nicki Bille.

Nicki Bille.

(Foto: Ritzau Scanpix)

Natten til anden juledag blev Nicki Bille på brutal vis udsat for et mordforsøg i sin lejlighed i Sydhavnen. Han blev skudt i underarmen med et haglgevær, og var efterfølgende indlagt i 36 dage. 
 
I sidste uge kunne SE og HØR afsløre, at den professionelle fodboldspiller har sat lejligheden til salg, som han tilbage i 2008 købte, men der var lejligheden endnu ikke officielt kommet på markedet. 
 
Men det er den nu. 
 
 
Og det er Estate Sydhavnen, der har den 77 kvadratmeter store stuelejlighed til salg. Den har to værelser, hvor det ene er et køkkenalrum, derfra er der udgang til en lille altan, som har vue ud over kanalen. Og har ifølge annoncen en ejerudgift på 3.300 kroner om måneden. 
 
- I det eksklusive og spændende Sluseholmen udbyder vi nu denne interessante livsnyderlejlighed, der inviterer indenfor til forskudte plan og en utraditionel planløsning, står der i salgsannoncen på Estate Sydhavnens hjemmeside.
 
Artiklen fortsætter under billedet...
Nicki Billes lejlighed i Sydhavnen står helt tom og er nu blevet sat til salg
 
Lejligheden står til salg for 3.695.000 kroner, og derfor går Bille formentlig ikke derfra tomhændet. Af Tingoplysningen fremgår det nemlig, at Bille i 2008 købte lejligheden for 2.495.000 kroner, så den tidligere landsholdsangriber står til at tjene 1,2 millioner kroner, hvis den sælges til prisen. 

 

Helt tom 

Det er udvist, hvor i lejligheden Nicki Bille blev forsøgt dræbt. Men da SE og HØR besøgte lejligheden i Sydhavnen i sidste uge var den tom, og der var ingen spor af blod eller andet der kunne tyde på, at der havde foregået et blodigt mordforsøg. 
 
 
I det hele taget bar den præg af, at der ikke havde boet nogen i lejligheden i et stykke tid, og ved indgangsdøren var blomsterbedet fyldt med visne blomster. 
 
Artiklen fortsætter under billedet...

Blomsterne foran lejligheden bærer præg af, at det er lang tid siden, nogen har været der.
 
Som SE og HØR tidligere har skrevet fortalte en beboer i ejendommen, at der nu for tre uger siden kom flyttemænd og tømte lejligheden. Naboerne har ligeledes heller ikke set fodboldspilleren i området, efter han blev udskrevet 30. januar. 
 
Artiklen fortsætter under billedet...
På døren ind til lejligheden sidder resterne af politiets tape
 
Ifølge Ekstra Bladet sad der 40 hagl i Billes underarm. Natten til 2. juledag blev en 23-årig kvinde og en 30-årig mand anholdt og sigtet for drabsforsøg på fodboldspilleren. De to er dog igen blevet løsladt, mens en anden 30-årig mand i starten af januar blev anholdt og varetægtsfængslet i sagen. 

 

Vold, våben og narko

2018 var ikke fodboldspillerens bedste år. Han står lige nu tiltalt i to sager om vold, narko og våbenbesiddelse, og kommer for retten i starten af marts. 
 
 
Nicki Bille er tiltalt for fire forhold. Den ene af sagerne skete tilbage i oktober sidste år, hvor Bille ifølge anklageskriftet skulle have truet en person med ’et luft- og fjedrevåben’, for at skabe ’alvorlig frygt’ for en persons liv og helbred.
 
I samme sag er han også tiltalt for at have båret et luftvåben på en uforsvarlig og ubetryggende måde ved at have båret den i bukselinningen. Her fandt politiet også et 0,26 gram kokain til eget forbrug.
 
I den anden sag er han tiltalt for vold mod en dørmand ved natklubben Level i København. Ifølge anklageskriftet tildelte han ’1-2 knytnæveslag i ansigtet’, så han fik et hævet venstre øje og blodsprængninger omkring øjet.
 
Nicki Bille nægter sig skyldig i samtlige anklager, det oplyser hans advokat til TV2 Sport
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nicki Bille, som har spillet tre kampe på det danske fodboldlandshold. 
 
Se billederne af lejligheden HER.
 
BILLES SKANDALER 
 
• I juni 2018 fik han 30 dages ubetinget fængsel for vold og usædelig opførsel. Under en bytur i fyrstedømmet Monaco slog han en kvinde og tog kvælertag på en anden kvinde. 
 
• I april 2015 blev han i Danmark idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have modsat sig en anholdelse og bidt en politibetjent i armen. 
 
• I 2013 blev han anholdt i Norge for gadeuorden og modtog en bøde på 8000 kroner for at have smadret glas, spyttet på en ansat og slået ud efter folk på et diskotek.
 
• I 2009 fik han 40 dages betinget fængsel for vold. 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close