Nyheder11. februar 2019

Efter skudepisode: Nicki Bille sælger attentat-lejlighed

Den skandaleramte fodboldspiller sælger sin lejlighed i Sydhavnen, hvor han i december måned blev skudt i armen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nicki_bille_i_kamp.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Natten til anden juledag var Nicki Bille udsat for et dramatisk mordforsøg i sit hjem i Sydhavnen. Her blev han skudt i underarmen med et haglgevær.

Nu har den tidligere professionelle fodboldspiller valgt at sætte lejligheden i Sydhavnen til salg, som han købte tilbage i 2008.

Den 90 kvadratmeter store stuelejlighed ligger lige ned til vandet i et stort lejlighedskompleks. Lejligheden har to værelser, hvor det ene er et køkkenalrum. Herfra er der udgang til en lille hængende altan lige over vandkanten.

Hvor i lejligheden Nicki Bille blev skudt vides ikke. Men SE og HØRs udsendte kunne se, at lejligheden var helt tom. Inde i lejligheden var der ingen spor af blod, eller andet der skulle vise et mordforsøg. Kun enkelte effekter lå tilbage i lejligheden som sutsko, et tæppe og træningsudstyr.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lejligjhed_1.jpg

Nicki Billes lejlighed i Sydhavnen står helt tom og er klar til at blive solgt.

Tjener over en million

Lejligheden bliver solgt af en ejendomsmægler i Sydhavnen, som endnu ikke har indrykket salgsannoncen.

Det fremgår af Tingoplysningen, at Nicki Bille købte lejligheden for 2.495.000 kroner i 2008. Ifølge SE og HØRs oplysninger bliver lejligheden sat til salg for 3.695.000 kroner.

Dermed står den tidligere landholdsangriber til at tjene 1,2 millioner kroner, hvis det lykkedes at sælge til prisen.

Flyttemænd

Lejligheden bar præg af, at det var et stykke tid siden, at nogen havde boet der. Blomsterbedet foran indgangen var fyldt med visne blomster.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/visne_blomster.jpg

Blomsterne foran lejligheden bærer præg af, at det er lang tid siden nogen har været der.

En beboer i ejendommen fortæller, at flyttemænd for 14 dage siden tømte lejligheden for ejendele. Ligeledes har de adspurgte naboer ikke set Nicki Bille ved lejligheden, efter han blev udskrevet fra hospitalet 30. januar efter 36 dages indlæggelse.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger sad der 40 hagl i Nicki Billes underarm. Dem måtte læger operere ud, da han blev indlagt svært såret.

Natten til 2. juledag blev en 23-årig kvinde og en 30-årig mand anholdt og sigtet for drabsforsøg mod fodboldspilleren. De er dog blevet løsladt igen, men i starten af januar blev en anden 30-årig mand anholdt i sagen, og han blev varetægtsfængslet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/doer_.jpg

På døren ind til lejligheden sidder resterne af politiets tape.

Vold, våben og narko

Fodboldspilleren har haft et hårdt 2018. Han står lige nu tiltalt i to sager om vold, narko og våbenbesiddelse, som skal for retten i starten af marts.

Nicki Bille er tiltalt for fire forhold. Den ene af sagerne skete tilbage i oktober sidste år, hvor Bille ifølge anklageskriftet skulle have truet en person med ’et luft- og fjedrevåben’, for at skabe ’alvorlig frygt’ for en persons liv og helbred.

I samme sag er han også tiltalt for at have båret et luftvåben på en uforsvarlig og ubetryggende måde ved at have båret den i bukselinningen. Her fandt politiet også et 0,26 gram kokain til eget forbrug.

I den anden sag er han tiltalt for vold mod en dørmand ved natklubben Level i København. Ifølge anklageskriftet tildelte han ’1-2 knytnæveslag i ansigtet’, så han fik et hævet venstre øje og blodsprængninger omkring øjet.

Nicki Bille nægter sig skyldig i samtlige anklager, det oplyser hans advokat til TV2 Sport

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Nicki Bille, som har spillet tre kampe på det danske fodboldlandshold.

BILLES SKANDALER

  • I juni 2018 fik han 30 dages ubetinget fængsel for vold og usædelig opførsel. Under en bytur i fyrstedømmet Monaco slog han en kvinde og tog kvælertag på en anden kvinde.
  • I april 2015 blev han i Danmark idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste for at have modsat sig en anholdelse og bidt en politibetjent i armen.
  • I 2013 blev han anholdt i Norge for gadeuorden og modtog en bøde på 8000 kroner for at have smadret glas, spyttet på en ansat og slået ud efter folk på et diskotek.
  • I 2009 fik han 40 dages betinget fængsel for vold.

Sponsoreret indhold