Krimi29. juni 2020

Grufuld tragedie: Mor fandt sin søn dræbt af barnepigen

En fortvivlet mor fandt sin 9-årige søn dræbt af barnepigen. Nu er barnepigen blevet idømt fængsel på livstid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hunter.jpg
 (Foto: Privat)

En newzealandsk mor fandt i oktober sidste år sin 9-årige søn død – dræbt af den barnepige, der skulle passe på ham.

Nu er gerningsmanden – en blot 15-årig dreng – så blevet idømt fængsel på livstid.

Det skriver det newzealandske medie Stuff.co.nz.

Gerningsmanden, 15-årige Daniel Alan Cameron, skal som minimum afsone 11 år af sin livstidsdom – og under strafudmålingen lagde sommeren vægt på, at 15-årige Daniel Alan Cameron ikke udviste anger overhoved.

- Det er enhver forælders værste mareridt, og dette offers familie lever lige nu i det mareridt, udtalte dommeren blandt andet under strafudmålingen.

Under retssagen mod Daniel Alan Cameron kom det frem, at han ikke tidligere havde været på kant med loven. Det kom dog også frem, at han var umoden og havde svært ved at håndtere sine følelser og vrede, hvis han blev presset og stresset.

Tragedien fandt sted 30. oktober sidste år, da 9-årige Hunter MacIntosh blev passet af barnepigen i den søvnige by Otautau, der ligger i det sydlige New Zealand.

I løbet af aftenen valgte 15-årige Daniel Alan Cameron – der havde passet Hunter 10 gange tidligere – pludseligt at angribe den 9-årige dreng med en kniv, da han lå i sengen.

Det var Hunters egen mor, der senere på aftenen gjorde det grufulde fund i drengens seng.

En efterfølgende obduktion viste, at drengen var død som følge af et dybt knivstik i maven.

I løbet af aftenen havde den 15-årige barnepige sendt flere ildevarslende beskeder til sine venner. På et tidspunkt havde han blandt andet spurgt, hvad de ville synes om ham, hvis han slog et andet menneske ihjel.

Omkring klokken 22.30 sendte ham en sms til sin egen mor, hvor han skrev, at han var ”ked af det og ville hentes”. På det tidspunkt havde drengen formentlig allerede slået 9-årige Hunter ihjel.

Hunters mor Amy fortæller ifølge det newzealandske medie, at hendes liv for altid er ødelagt. Hun stolede på 15-årige Daniel Alan Cameron og havde aldrig i sin vildeste fantasi troet, at han kunne slå ihjel.

- Min virkelighed fungerer kun næsten. Følelsen af mit tab er så stort, at jeg ikke ved, hvordan jeg kan fortsætte med at leve.

- Han var mit liv, min verden, min mening med livet. Han var den anden halvdel af mig.

- Jeg fortryder intet, kun at jeg efterlod ham med Daniel den aften. Jeg skal leve med det til evig tid.

Sponsoreret indhold