
Fire hvalpe reddet – nu er de blevet aflivet

Fire små border collie-hvalpe, der for fem måneder siden blev reddet fra en grusom hvalpefarm, er nu blevet aflivet.
Det skriver det australske medie Adeleide Now.
De fire hvalpe var så ”mentalt ødelagte” af deres hårde start på livet, at dyrlægerne på dyreinternatet i Murray Mallee i det sydlige Australien ikke så anden udvej end at aflive de små hvalpe.

Flere hundeadfærdseksperter har den seneste tid evalueret hvalpene, og alle var kommet frem til samme konklusion:
De fire hvalpe var ramt af så voldsom angst og stress, at de ikke ville kunne få et tåleligt liv.
Derfor så personalet ikke anden udvej end at aflive de fire border collie-hvalpe.
Artiklen fortsætter under billedet...

De fire hvalpe havde så megen stress og angst, at det ifølge eksperter var bedst at aflive dem. Foto: Privat
- Alle havde ønsket, at disse hunde fik et liv fri for stress og angst. Men meget tragisk er disse hunde nu blevet aflivet, fordi flere eksperter sagde, at det var det bedste for at befri hundene for deres angst.

Danske Natascha døde søndag: Nu har hun reddet seks andre
- Det var en hjerteskærende beslutning for de dyreværnsmedarbejdere, der de sidste fem måneder har passet hundene, skriver dyreværnet ifølge Adeleide Now i en pressemeddelelse.
De fire hvalpe blev – sammen med flere border collies – reddet fra en grusom hvalpefarm i Murray Mallee i det sydlige Australien tilbage i oktober.

Her bliver skuespiller reddet efter TRE dage fanget i junglen
Seks af de reddede hunde befinder sig stadig på dyreinternatet.
Håbet er, at de kan blive resocialiseret, så de på sigt kan få nye og kærlige hjem.
Ejerne, Colin Ross og Kerrie Fitzpatrick er nu sigtet for 17 tilfælde af dyremishandling.